Annonce
Læserbrev

Socialdemokratiet vil gerne tilbage til samarbejde over midten, men...

Der er brug for seriøs prioritering og handling, hvis vi skal rette op på både økonomi og kernevelfærd og samtidig bidrage til en grøn og bæredygtig udvikling.
Annonce

Læserbrev: Socialdemokratiet ønsker naturligvis at være med til at præge udviklingen i Odder Kommune. Derfor er vi også næsten hvert år med i budgetforlig. Desværre ikke i år.

Det, der skiller, er især grønthøstermetoden forklædt som "hverdagseffektiviseringer", manglende satsning på grøn og bæredygtig udvikling og detailstyring på fagområderne.

Med detaljerede retningslinjer og puljer udstråler budgetforliget desværre mistillid til medarbejderne. Det er new public management og djøficering, når det er værst.

Hverdagseffektiviseringerne, puljerne og flere eksempler på beslutninger, der ikke føres ud i livet, tegner et billede af en kommune, der er ved at gå i stå, med politikere, der ikke tager ansvar for udviklingsretningen og ikke tager ansvar for at rette økonomien op i tide.

Ved sidste års budgetlægning blev det vedtaget, at der skulle udarbejdes et udviklingskatalog over mulige smarte investeringer/besparelser. Det er ikke udarbejdet.

Ved anden behandling af budgettet argumenterede borgmesteren for, at der ikke er afsat nye penge til energibesparende foranstaltninger, fordi penge i sidste års budget ikke er brugt.

Det er eksempler blandt flere på manglende tempo og vilje til at udføre byrådets beslutninger.

Det hjælper ikke at give forvaltningen skylden, ansvaret ligger entydigt hos borgmesteren.

Manglerne i forhold til grøn og bæredygtig udvikling har fået mindre opmærksomhed. Lone Jakobi trak forskellen op således:

"Sølle 1,4 mio. kr. har I afsat til grøn og bæredygtig omstilling i Odder Kommune - over fire år! Men derfra så finder I ingenting. Som i absolut ingenting. Og I stopper endda det daglige arbejde med energirenoveringer, hvor vi har afsat 3 mio. kr. I har 1,4 mio. kr. over fire år i nye penge, hvor vi har afsat otte mio."

Socialdemokratiet vil gerne tilbage til samarbejde over midten. Men det forudsætter, at borgmesteren leverer på byrådets beslutninger og herunder ikke mindst det omstillingskatalog, som også hans forligspartnere har bestilt.

Der er brug for seriøs prioritering og handling, hvis vi skal rette op på både økonomi og kernevelfærd og samtidig bidrage til en grøn og bæredygtig udvikling.

Jesper Hjort. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odder Avis

Skiftedag: Friskole søger ny leder

Odder Avis

Separering i Gylling skal ses efter

Odder Avis

Teaterfornøjelser på vej

Annonce