Annonce
Odder Avis

Spejderne piller politikere ned: Valgplakater fjernet på rekordtid

10-årige Ferdinand Buck-Hansen var højt til vejrs for at pille valgplakater ned. Det ses tydeligt at den unge spejder er vant til at klatre i træer. Foto: Kim Haugaard
I samme øjeblik, som valgstederne lukkede i Odder Kommune, gik oprydningen af valgplakater i gang. For tredje gang var det spejdergruppen Stærkodder, der havde påtaget sig den opgave.

Odder: - Jeg løber hen til den næste, råber 10-årige Ferdinand Buck-Hansen, der sekundet før var seks-syv meter til vejrs i en lygtepæl, men øjeblikket efter allerede er godt på vej op i den næste.

Sammen med sin mor Nuka, far Steffen og storebror Sander er han rykket ud for at sørge for, at valgplakaterne i Odder Kommune hurtigt kan blive fjernet fra bybilledet. Familien har følgeskab af 12-årige Rose Seier, der ligesom familien Buck-Hansen er i højt humør.

Fordelt på 16 hold spredt ud over hele kommunen sørger Stærkodder-spejderne for at oprydningen bliver klaret så hurtigt som muligt. Valgplakater og strips skal være fjernet senest otte dage efter valgdagen, men i Odder Kommune behøver man slet ikke at vente så længe.

Annonce

- Vi regner med at have det klaret på en time til halvanden, siger Nuka Buck-Hansen og fortæller, at der venter kaffe, te og pebernødder i spejderhytten, når de er færdige.

Det er tredje gang, at spejderne Stærkodder sørger for nedtagning af valgplakater, og anden gang at Nuka Buck-Hansen og hendes familie er med til det. Rose Seier er med for første gang.

Han synes da, at det er skidesjovt. Normalt ville han jo aldrig få lov til at klatre så meget som ti centimenter op i en lygtepæl.

Nuka Buck-Hansen, gruppe- og spejderleder i Stærkodder.

Udover at være mor til Ferdinand og Sander er hun også gruppe- og spejderleder i Stærkodder. Hvis man tror, at det må være skræmmende for Nuka Buck-Hansen at se sin søn så højt oppe i en lygtepæl, kan man godt tro om igen.

- Han synes da, at det er skidesjovt. Normalt ville han jo aldrig få lov til at klatre så meget som ti centimenter op i en lygtepæl, siger hun og beroliger avisens udsendte med, at Ferdinand skam har klatret i træer, siden han var tre år gammel.

- Men jeg kan nok bedre lide at se på det som spejderleder end som mor, griner hun.

Frugtplukker og fællesskab

Valgplakater skal ophænges forsvarligt, så de ikke udgør en fare for trafiksikkerheden. Derfor er de grundigt fasthæftet med plasticstrips, så man piller dem ikke bare sådan uden videre ned igen.

Derfor er Ferdinand bevæbnet med en saks, mens far Steffen nede på gaden holder en vældig lang frugtplukker, som Ferdinand styrer på plads, inden Steffen klipper. I fællesskab sørger de hurtigt og sikkert for at klippe plakaterne ned fra lygtepælene.

Hver hold består af tre til fire spejdere og forældre og en bil med trailer, hvor de store plakater kan ryge ned, inden de kommer hjem til spejderhytten.

Onsdag bliver valgplakaterne sorteret grundigt af Ulvene, der er de 8-10-årige spejdere, i både parti og kandidat, inden politikere i løbet af nærmeste fremtid kommer og afhenter de af plakaterne, som Stærkodder ikke selv skal sørge for at bortskaffe.

12-årige Sander Buck-Hansen læsser valgplakater i traileren, inden de køres hjem til spejderhytten for at blive sorteret. Foto: Kim Haugaard.

- Vi hjælper med at tage plakaterne ned, fordi det er godt for miljøet, at de kommer væk. Og så tjener vi penge, der gør det muligt at tage billigt på flere ture og give spejderne endnu flere oplevelser, så de udvikles som glade og modige børn og unge, siger Nuka Buck-Hansen.

Spejderne får fem kroner per valgplakat, de piller ned, og sidste gang de stod for at varetage opgaven indbragte det Stærkodder i omegnen af 15.000 kroner. Desværre for spejderne ser der i år ud til at være lidt færre valgplakter, end der var ved sidste valg.

Annonce
Annonce
Odder Avis

"Lyt" - julekoncert i Hundslund Kirke

Annonce
Annonce
Odder Avis

Følg med danserne ned i kaninhullet: Danseforestilling i den gamle teatersal

Annonce
Forsiden netop nu
Odder Avis

Odder har det ældste byråd i Østjylland: Så gamle er de nye byrødder

Odder Avis

De ni læsninger i Odder Sognekirke

Odder Avis

Kom til julekoncert i Bjerager Kirke

Odder Avis

Bilist endte i stengærde

Odder Avis

Ole Grøn viser malerier i Kunstværket

Odder Avis

Kunder og ansatte var sneet inde: Varehuschef måtte overnatte i IKEA

Odder Avis

Fuldtalligt seniorråd har fundet sin formand

Odder Avis

Vil du også være frivillig? Lisbeth er blæksprutte

Odder Avis

Odder Gymnasium vil være endnu grønnere

Odder Avis

Myretuen vil være grøn: Køber helt ny el-minibus

Odder Avis

Frontalt sammenstød: 39-årig mand kørt med politieskorte til Skejby efter alvorlig ulykke

Odder Avis

Halvdelen aflyser julefrokosten: Hoteldirektør ville foretrække nedlukning

Odder Avis

Det er meget glædeligt, at der i den kommende kommunalbestyrelse er så mange, der er imod forbindelsen - jeg håber, I vil sige det så højt, at det kan høres på Christiansborg

Odder Avis

Blev selvstændig som 25-årig: Byens bedste mester går selv med op på taget

Odder Avis

Bliv klogere på biodiversitet med Anne Eskildsen

Odder Avis

Børneboom: Nu skal Hous børn i vuggestue i Ørting

Odder Avis

Biffen viser "Venuseffekten"

Odder Avis

Kæmpe plan for midtby: Se de 13 områder, der skal fornyes de næste fem år

Odder Avis

Kom til juleudstilling på den Gamle Station

Odder Avis

Ordentlighed i planlægningen udbedes, tak!

Odder Avis

En læser undrer sig: Hvordan kan fitnesscenter sende regninger ud med fem års forsinkelse?

Annonce