Odder: Normalt udfører Stål og Form opgaver for kunder som møbelarkitekter, designere og andre feinschmeckere, og det førte i december til, at virksomheden modtog Børsens Gazellepris for at kunne fremvise flotte regnskaber fire år i træk.
Men prisen blev givet for regnskaber frem til juli 2020, og siden har det meget svært at få fyldt ordrebogen. Det gør man nu noget ved i smedevirksomheden på Skovdalsvej.
Claus Sønderby, direktørJeg tror og håber, at vi rammer et marked, som der er fremtid i. Alle vil jo gerne holde sig god form lige nu.
Som noget helt nyt tilbyder Stål og Form at fremstille funktionelt træningsudstyr til alle dem, som ikke længere kan træne i centre. Her i starten vil leveringstiden være 14 dage, men kommer der gang i produktionen, vil det komme til at meget stærkere.
Samlet eller i dele
- Ideen opstod, da jeg hørte to medarbejdere brokke sig over, at de ikke kunne komme i træningscentret på grund af coronanedlukning. De fik lov at til at lave deres eget udstyr, og siden har ideen udviklet sig, Claus Sønderby, der efterfølgende har lagt tilbuddet ud på virksomhedens facebookside og på linkedin. På mindre et døgn har 5500 personer set opslaget.
- Jeg tror og håber, at vi rammer et marked, som der er fremtid i. Alle vil jo gerne holde sig god form lige nu, siger ejeren og fortæller, at sættet omfatter rackstativ, flad træningsbænk, vægtstang og vægtskiver, så man blandt andet kan holde formen ved lige med dødløft, squats, bænkpres og pull-ups.
Sættet, der koster 14.475 kroner, kan købes samlet, men man kan også udvælge de dele, der passer netop til ens behov.
- Som sagt er leveringstiden her i starten ca. to uger, men så har man også sit helt eget udstyr til evigt eje, siger Claus Sønderby.