Annonce
Odder Avis

Sur smiley og 5000 kroner i bøde: Spisested blandede råt kød og grøntsager på samme skærebræt

Der har været rod i procedurerne hos restaurant ThaiFoodHome i Odder, som har fået en sur smiley af Fødevarestyrelsen. Det er ikke første gang, at spisestedet har fået en indskærpelse, og derfor må Fødevarestyrelsen nu tage skærpede sanktioner i brug. Foto: Henrik Kruse.
Tre indskærpelser, en bøde på 5000 kroner og en sur smiley. Det er, hvad Odder-restauranten ThaiFoodHome på Rosensgade i Odder fik tildelt ved Fødevarestyrelsens seneste besøg. Og det er ikke første gang, at spisestedet har rod i procedurerne, afslører et kig på virksomhedens fire seneste kontrolrapporter.

Håndvaske fyldt med brugt service og ingen ledige steder at vaske hænder. Råt kød og jordholdige grøntsager på samme skærebræt. Ingen dokumentation for restaurantens varemodtagelser siden juli.

De halter gevaldigt efter Fødevarestyrelsens krav hos ThaiFoodHome på Rosensgade i Odder.

Ovenstående er blot et udsnit af de anmærkninger, som Fødevarestyrelsen har lavet efter deres deres besøg hos thai-restauranten den 16. november.

Annonce

"I køkkenet renser virksomheden jordholdige grøntsager som de efterfølgende snitter. I samme område opskæres der råt kød som kylling og svinekød uden en hygiejnisk rengøring imellem processerne", står der i rapporten.

Det er en af grundene til, at besøget resulterede i en sur smiley og et bødeforlæg på 5000 kroner, og dermed har ThaiFoodHome fået en anmærkning ved tre ud af de sidste fire af Fødevarestyrelsens besøg.

Det kan få konsekvenser for restauranten, fordi det giver Fødevarestyrelsen mulighed for at tage skærpede sanktioner i brug.

ThaiFoodHome kan derfor forvente to opfølgende besøg fra Fødevarestyrelsen i den kommende tid. Her skal restauranten leve op til Fødevarestyrelsens indskærpelser, ellers vil det resultere i yderligere bøder og i værste fald en politianmeldelse af virksomheden.

Råt kød og grøntsager

Avisen har igennem flere dage forsøgt at indhente en kommentar fra Brian Ravn, indehaver af ThaiFoodHome, men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

Derfor refererer vi restaurantens kommentarer fra Fødevarestyrelsens rapport.

Fødevarestyrelsen konstaterer først og fremmest, at køkkenet hos ThaiFoodHome renser og snitter jordholdige grøntsager i samme område, som der opskæres rå kylling og svinekød, uden en hygiejnisk rengøring mellem processerne. Derudover bruger virksomheden samme skærebræt og kniv til det rå kød og grøntsagerne.

Ifølge Fødevarestyrelsens rapport anerkender restauranten kritikken: "Han kunne godt se, han havde gang i for mange ting", står der i rapporten.

Næste indskærpelse i rapporten handler om håndvask. Der skal være et tilstrækkeligt antal håndvask i køkkenet, indskærper Fødevarestyrelsen, som konstaterer, at det ikke var tilfældet hos ThaiFoodHome.

De fire håndvaske i køkkenet var alle optaget af enten brugt service eller varer. Derfor var der ikke en ledig vask til håndvask i køkkenet, og det forhold accepterer restauranten også ifølge Fødevarestyrelsens rapport: "De havde meget travlt. De var godt klar over, at der skulle være en vask til rådighed".

Annonce

Bøde på 5.000 kroner

Det sidste punkt drejer sig om spisestedets egenkontrol. Fødevarestyrelsens krav er, at virksomheder i restaurationsbranchen skal kunne dokumentere deres varemodtagelse mindst en gang i måneden, mens opbevaring, varmebehandling og nedkøling skal dokumenteres en gang om ugen.

Det har ThaiFoodHome ikke gjort.

Spisestedet har ikke ført dokumentation for sin varemodtagelse siden juli måned, og dokumentationen af opbevaring, varmebehandling og nedkøling ligger ligeledes flere måneder tilbage.

Dette forhold accepterede virksomheden også ifølge rapporten.

Derfor har Fødevarestyrelsen valgt at gå skridtet videre og tildele Oddervirksomheden en bøde på 5.000 kroner.

Annonce
Annonce
Odder Avis

Kirke laver stillegudstjeneste

Annonce
Annonce
Odder Avis

Nu gider vi ikke flere nedlukninger: Gymnaster står på spring til forårsopvisning

Annonce
Forsiden netop nu
Odder Avis

Overså bremsende bil: To personer kørt på skadestuen efter uheld

Odder Avis

Kulturen på kirkegårde ændrer sig

Odder Avis

Replik om "Det tavse flertal": Jeg må på det skarpeste frabede mig, at Uffe Jensen prøver at tillægge mig holdninger, som jeg absolut ikke har

Odder Avis

Frank blev klemt ud i rabatten af en traktor: Vejene er forfærdelige

Odder Avis

Fem svømmere jagtede personlige rekorder

Odder Avis

Rema-direktør er ude med hård kritik: - Jeg har aldrig mødt en så utroværdig og uvederhæftig person som ham

Odder Avis

Højresvingsuheld sendte 16-årig knallertkører i asfalten

Odder Avis

Flerstemmig musik i sognekirken

Odder Avis

Om et par år skal vi til at sortere i flere bunker: Der kommer en ny affaldsplan

Odder Avis

Ny borgmester vil lave politik sammen med borgerne: Hvis vi ikke involverer borgerne, bliver lokalpolitik rendyrket magt

Odder Avis

Strandjægere bekæmper rotter på fugleø

Odder Avis

Borgerrådgiveren skal helst gøre sig selv arbejdsløs

Odder Avis

Elever hoppede til matematikken

Odder Avis

Corona presser arbejdspladser: Varehus har skruet ned for de gode tilbud

Odder Avis

Odder som turistmål er røget i National Geograpic

Odder Avis

Christina anede ikke, hun var gravid - syv uger efter kom Izabella

Odder Avis

Som hundeejer græmmes jeg: Magen til tåbelig og tankeløs adfærd skal man lede længe efter

Odder Avis

Det Liberale Højre vil ændre grundloven: - Jeg tror, der er mange - inklusive kongehuset selv - der ikke ved, hvad vi skal bruge kongehuset til

Odder Avis

Herregård og kongeborg fortæller historier

Odder Avis

Kattegatforbindelsen vil svække Jylland og styrke København: Aarhus Lufthavn vil som den første lufthavn miste livet

Odder Avis

Borgerforslag: Børnene skal kunne passes på deltid for børnenes skyld?

Annonce