Annonce
Odder Avis

Svend inviterer til bordtennis: Det er fitness for hovedet - og kan måske modvirke demens

Meget tyder på, at bordtennis kan have positive effekter på en del sygdomme, blandt andet demens, alzheimers og Parkinsons syge, Derfor har Ældresagen lavet et seniorhold, hvor der også er plads til nybegyndere. Foto: Mads Dalegaard
Ældresagen har lavet et særligt seniorhold sammen med Odder Bordtennisklub. Kampen med bat og en lille hvid bold udfordrer hjerne og krop, og måske kan det styrke personer med demens, alzheimers og Parkinsons syge.

Odder: "Det var dog utroligt, som jeg kan ramme ved siden af. Vi skal vist have en bolddreng."

Sådan lød med et stort grin fra en af deltagerne, da der mandag eftermiddag var gang i bordtennisbanerne ved svømmehallen. Det var nemlig ikke alle deltagerne, som var lige erfarne.

Men selv om man er helt grøn bag ørerne i bordtennisforstand, så kan seniorer få gavn af at fornøje sig med spillet. Ifølge Ældresagen så kan sporten være med til at holde hjernen sund og skarp i længere tid.

Annonce

- Det handler meget om den hjerneaktivitet, man styrker, siger Svend Christensen fra foreningens afdeling i Odder.

Godt for hjernen

Bordtennis er et spil, hvor man kun har en brøkdel af et sekund til at reagere, når modstanderen sender en bold mod dig. Derfor bliver mange dele af hjernen stimuleret samtidig og vokser sig stærkere, så sporten rummer en ret komplet pakke af hjernestyrkende effekter.

Samtidig står man på et lille område, så seniorer behøver ikke at være fysiske supermænd for at komme i gang. Men alligevel er det god motion, som er skånsomt for kroppen og styrker balancen.

I disse år bliver der forsket i, om bordtennis kan have en effekt på personer med Parkinsons syge, demens og alzheimers.

Han henviser til forskning, der tyder på, at bordtennis er med til at holde hjernen frisk, og i bedste fald kan modvirke udviklingen af demens og alzheimers sygdom. Der bliver endda holdt VM i bordtennis for personer med Parkinsons sygdom.

Victor hjalp til

Derfor er Ældresagen gået sammen med Odder Bordtennisklub om at lave et hold for seniorer på 60 år eller ældre.

- Min forventning er, at dem, der kommer, er spredt ud over et bredt niveau. Vi, der kan bevæge os og kender spillet, må prøve at sætte spillet i gang, siger Svend Christensen.

Svend Christensen fra Ældresagen (t.v.) og Victor Nielsen stod for instruktioner og satte spillerne i gang. De mødes fremover hver mandag eftermiddag. Foto: Mads Dalegaard

På førstedagen fik han hjælp af 15-årig Victor Nielsen fra bordtennisklubbens aktive ungdomsafdeling.

- Det er altid sjovt at komme ud og spille, og du kan sagtens lære det. Alle skal jo starte et sted, siger Victor Nielsen, inden han går i gang med nogle helt basale øvelser.

Såsom at vise, hvordan man holder på et bat. Det gør man på samme måde, som man ville sige "godaw", hvis ikke corona havde forbudt det. Og efter lidt instruktion får deltagerne lov at spille.

Annonce

Vil banke vennerne

Blandt dem er Michael Jørgensen, som er pensionist og var blevet lokket af en ven fra Ældresagen, der havde sendt foldere rundt i sit netværk. Han kom både for hyggens skyld, men også for at lære noget.

Michael Jørgensen vil gerne lære nogle trick, så han kan banke vennerne i bordtennis. Foto: Mads Dalegaard

- Vi har et hold venner, der også spiller. Til min store ærgrelse kan jeg ikke banke dem, så det er fint at lære lidt trick. Jeg kan godt lide sport, jeg spiller også tennis, så det skal nok blive sjovt, sagde Michael Jørgensen.

Ægteparret Lisbeth Rasmussen og Claus Peter Nielsen er også mødt op, de har spillet på hyggeplan, men det er efterhånden flere år siden. De dyrker hver især forskellige former for motion, men her kan de være fælles.

- Det kunne være sjovt at gøre noget sammen, siger Claus Peter Nielsen.

Lisbeth Rasmussen og Claus Peter Nielsen er med, fordi de gerne vil dyrke motion sammen. Foto: Mads Dalegaard


- Ja, vi er jo også nødt til at få noget motion, og nu har vi tid til at dyrke noget mere idræt, end vi har gjort i mange år, tilføjer Lisbeth Rasmussen.

Annonce

Godt for de unge

Det er ikke kun seniorer, der kan få gavn af at spille bordtennis. I sit arbejde som klubpædagog har Svend Christensen brugt spillet med børnene, så han er selv ferm med et bat.

- De får rigtigt meget ud af det. Der giver meget koordination, så man styrker koordinationsevnerne og de aktiviteter, der er forbundet med det, siger Svend Christensen, der er 68 år.

Vi skal gøre, hvad vi kan for at være i en ordentlig fysisk stand.

Svend Christensen, Ældresagen

Han er selv et sportsmenneske, som dyrker fodbold, badminton og tennis, og så ror han også kajak.

- Det nyder jeg til fulde. Vi skal gøre, hvad vi kan for at være i en ordentlig fysisk stand. Vi har selv et ansvar at tage, mener han.

Fremover kan nysgerrige møde op i bordtennisklubbens lokaler ved svømmehallen på Nølevvej hver mandag kl. 15-17. De får et bat i hånden, instruktion og mulighed for at spille mod en på samme niveau.

- Her er gode faciliteter, og vi sørger for en kop kaffe og kage til pausen. Der skulle jo også gerne blive tid til at snakke lidt, siger Svend Christensen lokkende.

Annonce
Odder Avis

Fjordstien sendt på afveje: Du må gerne gå gennem skoven, selv om stien ikke er mærket

Annonce
Odder Avis

Mænd i mindre doser

Annonce
Odder Avis

Gåtur på Hjertestien

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odder Avis

Katrine er årets kontorelev: Hestepige i høj kurs har fået lederjob

Odder Avis

Kirke laver stillegudstjeneste

Odder Avis

Nu gider vi ikke flere nedlukninger: Gymnaster står på spring til forårsopvisning

Odder Avis

Cyklister kan godt begynde at glæde sig: Snart kommer der nye cykelstier

Odder Avis

Kulturen på kirkegårde ændrer sig

Odder Avis

Replik om "Det tavse flertal": Jeg må på det skarpeste frabede mig, at Uffe Jensen prøver at tillægge mig holdninger, som jeg absolut ikke har

Odder Avis

Fem svømmere jagtede personlige rekorder

Odder Avis

Højresvingsuheld sendte 16-årig knallertkører i asfalten

Odder Avis

Styr på vandet i Hou Havn: Det trækker sig igen fra klokken 15.30

Odder Avis

Lærer som blev politiker: Folkeskolen skal kunne matche privatskolerne

Odder Avis

Overså bremsende bil: To personer kørt på skadestuen efter uheld

Odder Avis

Frank blev klemt ud i rabatten af en traktor: Vejene er forfærdelige

Annonce