Annonce
Odder Avis

Ud ad corona-isolationen: På mini-mini-ferie med plejehjemmet

Medarbejder og beboer. Social- og sundhedshjælper Lisa Haldrup og Erik Nielsen ser ud til at nyde lige meget at være på dagsudflugt til Hou. Foto: Carina Mayner 
24 beboere fra Skovbakkehjemmet hygger sig i disse dage på skift i et sommerhus i Hou.
Annonce

Hou: Med ingen besøgende og alle udflugter aflyst har den snart forgangne sommer absolut ikke været optimal for de 44 beboere på Skovbakkehjemmet. Det bliver der rådet bod på i denne uge, hvor 24 af de ældre på skift tager på dagsudflugter til et af husene i Hou Søsportscenter.

Takket være bidrag fra Skovbakkehjemmets Støtteforening har hjemmet lejet et af husene, som er topmoderne indrettet med hæve/sænkesenge, kraner og brede døre, så handicappede kan bo der i flere dage. Oprindelig var det da også meningen, at de ældre skulle indlogeres til et ophold på et par dage, men siden viste det sig, at de faktisk helst vil tilbringe natten i deres egne senge.

Men derfor kan man godt tage på udflugt, og derfor tager otte forskellige beboere mandag, tirsdag og onsdag på endagsudflugt til sommerhuset. Her hygger de sig med fælles frokost, spil i haven, en sang og måske en tur til stranden.

Et spil i haven er der også tid til. Foto: Carina Mayner

- Og en god seng at sove til middag i, så hvis du skal snakke med mig, så er det nu, lød det mandag muntert fra 95-årige Erik Nielsen, der sammen med sin hustru har boet på Skovbakkehjemmet siden juli sidste år.

Annonce

Få styr på de unge

Generelt er han særdeles tilfreds med at være plejehjemsbeboer, men som alle andre har han savnet besøg af familien under coronakrisen. Også selv om personalet ifølge ham har gjort alt, hvad de kunne for at skabe adspredelse.


Myndighederne må se at få styr på de unge, så vi ikke bliver lukket inde igen.

Erik Nielsen, beboer Skovbakkehjemmet.


- Men vi har jo ikke været på udflugt, så jeg glædede mig meget til i dag. Og lige nu frygter jeg det værste. Myndighederne må se at få styr på de unge, så vi ikke bliver lukket inde igen. For det er dejligt at komme på ture, siger han.

Også personalet nyder at kommet lidt væk fra ”hjemmets” fire vægge.

Aase Høgstad bor på Skovbakkehjemmet men var mandag på tur til Hou. Her ses hun sammen med social- og sundhedshjælper Betina Mathiasen. Foto: Carina Mayner

- Vi har virkelig gjort, hvad vi kunne for at skabe afveksling i hverdagen. Men vi har været hæmmet af de mange corona-restriktioner, som skal tages meget alvorligt. For eksempel har morgensang, gymnastik og al underholdning været aflyst i månedsvis. Tingene er så småt kommet i gang igen, men turen her til Hou er skøn. Også fordi vi ansatte ser på beboerne på en ny måde, når vi er i andre rammer. Det er sundt for alle, siger social- og sundhedshjælper Lisa Haldrup og sender en af beboerne et drilsk blik.

- Kom nu Aase. Vi skal ned til stranden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Odder Avis

Vokalsangere fylder Bjerager Kirke

Annonce
Forsiden netop nu
Odder Avis

KALENDEREN

Odder Avis

Gaderæs i industrikvarter

Odder Avis

Arkæolog fortæller om vikingetiden

Odder Avis

Skolernes underskud bliver mindre

Odder Avis

Bedre velfærd

Odder Avis

We walk: Gå med over børnenes bro

Odder Avis

Etnisk kunst i Kunstværket

Annonce