Annonce
Odder Avis

Verdens største børnemusikfestival søger frivillige

Levende Musik i Skolen bliver til efteråret holdt i Odder og Horsens Kommune. Foto: Christian Brandt
Annonce

Odder: LMS Festival, der er verdens største musikfestival for børn og unge i skolen, finder sted fra 1.-3. oktober i Odder og Horsens, og her mangler der frivillige, der kan hjælpe med at få alt til at klappe.

Musikfestivalen, der er arrangeret af Levende Musik i Skolen i samarbejde med Odder og Horsens Kommune, byder på mere end 32 professionelle musikgrupper, 14.000 skolebørn på tilhørerrækkerne og festivalgæster fra ind- og udland.

De frivillige søges til fire forskellige opgaver. Det er klargøring af koncertlokaler 2. oktober kl. 11-17. Caféhjælp til morgenmad og frokost 3. oktober kl. 7.30-14. Koncertansvarlig sammen med KulturCrew 3. oktober kl. 7.30-14 og 24. september kl. 10-14, samt runner og praktisk hjælp 3. oktober kl. 7.30-14.

Interesserede kan sende en mail med dit navn, mail og telefonnummer, og hvilken opgave, man kan være behjælpelig med, til Malene Lykke Scharling på malene.lykke@odder.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odder Avis

Energikoncern delte penge ud

Odder Avis

Skiftedag: Friskole søger ny leder

Annonce