Annonce
Odder Avis

Vind 10.000 kr og hjælp din kommune

En undersøgelse skal vise, om flere kan være aktive. Måske er du en af de heldige Odder-borgere, der får undersøgelsen i din e-boks med mulighed for at vinde 10.000 kroner.
Annonce

Odder: Fortæl, hvor meget du bevæger dig til forskningsprojektet Danmark i Bevægelse, der sætter fokus på danskernes bevægelsesvaner både nationalt og lokalt i Odder Kommune.

For mange er cykelturen hjem fra arbejde eller gåturen med hunden en naturlig del af hverdagen. Se bare Saksild Strand eller Vejlskoven eller på en solrig efterårsdag: Der er rigtig mange, der går ture, løber eller kører mountainbike.


Vi har brug for viden om, hvordan vi lige netop her i vores kommune kan skabe bedre muligheder for vores borgere, så de kan være mere fysisk aktive.

Finn Thranum, udvalgsformand


Nogle bevæger sig for sundhedens skyld, andre for velværets eller for det sociale samvær, der følger med, fx hvis man går til fodbold, gymnastik eller fitness. Men der er også mange, der ikke bevæger kroppen ret meget.

Annonce

Hjælp Odder Kommune så vi kan hjælpe dig

Nu vil forskere på Syddansk Universitet i samarbejde med Odder Kommune undersøge, hvor meget vi bevæger os, og hvad der motiverer os til at komme ud over dørtrinnet. Den viden er nemlig forudsætningen for, at flere kan få et mere aktivt liv.

Derfor får cirka hver tiende voksen over 15 år nu et spørgeskema i deres e-Boks fra projektet 'Danmark i Bevægelse' i Odder Kommune. Er du en af de heldige, der får skemaet tilsendt, kan du vinde 10.000 kroner skattefrit, hvis du svarer.

- Vi har brug for viden om, hvordan vi lige netop her i vores kommune kan skabe bedre muligheder for vores borgere, så de kan være mere fysisk aktive. Skal vi prioritere grønne områder højere, måske med toiletter, bænke og træningsredskaber? Hvordan kan idrætshallerne blive brugt af flere? Hvordan sikre vi at børn og unge fra fødsel til første job ikke fravælger sport på grund af økonomi? Og er der andet, vi kan gøre, for at flere kommer i gang? Det håber vi at få nogle svar på gennem undersøgelsen, siger Finn Thranum, formand for Sundheds-, Social- og Forebyggelsesudvalget.

Annonce

Vil vise potentialet: Flere kan være aktive

Danmark i Bevægelse er den største nationale måling af bevægelsesvaner herhjemme, og spørgeskemaet sendes til cirka 400.000 borgere over hele landet.

Undersøgelsen kobler oplysninger om bevægelsesvaner, adfærd og motiver sammen med data om de muligheder for fysisk aktivitet, der findes i hver enkelt kommune, fx cykelstier, idrætsanlæg og grønne områder. På den måde opstår der et Danmarkskort over potentialet for at få flere i gang med at være mere fysisk aktive.

Om Danmark i Bevægelse

Danmark i Bevægelse er den hidtil største nationale måling af vores bevægelsesvaner. 400.000 voksne danskere modtager spørgeskemaet i deres e-Boks.

Hver kommune modtager en opgørelse over potentialet til at få flere i gang med fysisk aktivitet i netop deres område.

Projektet løber fra 2019-22 og udføres af Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, med professor Bjarne Ibsen i spidsen. Det er støttet af Nordea-fonden med knap 12 mio. kr.

Forskningsprojektet bliver dermed et værdifuldt værktøj til at prioritere og planlægge fremtidens indsatser i hver enkelt kommune, når der skal skabes et Danmark i Bevægelse. Det er støttet af Nordea-fonden med knap 12 millioner kroner.

Fysisk aktivitet er for mange forbundet med glæde og samvær med andre, mens det for andre er en naturlig del af den daglige transport og arbejdet. Alt sammen med en positiv virkning på den fysiske og mentale sundhed.

Læs mere på danmarkibevægelse.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Odder Avis

Et ungdomsliv i en coronatid

Annonce
Forsiden netop nu
Odder Avis

Jul i galleriet

Odder Avis

Kom nu videre mand

Odder Avis

Whistleblowerordning i gang

Odder Avis

Stærkt bekymrende smittetal i Odder

Annonce