Annonce
Ugeavisen Ølgod

Årre Borgerforening får støtte til Byens Rum

Borgmester Erik Buhl Nielsen klippede sammen med to børn fra Årre Børnecenter den røde snor til den officielle åbning af Byens Rum. Nu er der givet penge til at gøre projektet færdigt. PR-Foto
Årre Borgerforening har fået 300.000 kroner fra Nordea-fonden til Byens Rum, der vil bidrage til at skabe mere aktivitet i byen og i hele lokalområdet.
Annonce

Årre: Med 300.000 kroner i støtte fra Nordea-fondens Her bor vi-pulje kan borgerforeningen i Årre nu igangsætte fjerde etape af projektet "Byens Rum", der har været på tegnebrættet siden 2018. Det forventes afsluttet i 2021. Det oplyser Årre Borgerforening i en pressemeddelelse.

Formand Poul Verner Christensen i Årre Borgerforening mener, at det generøse fondsbidrag udgør et kvantespring i projektet.

- Der er ingen tvivl om at skabelsen af dette projekt øger muligheden for bedre trivsel for alle byens borgere uanset alder, da der er blevet skabt et område til både leg og læring, og hvor generationer kan mødes og på denne måde skabe nye relationer og venskaber i fremtiden og samtidigt øge det lokale fællesskab, siger Poul Verner Christensen i pressemeddelelsen.

Annonce

60 mio. kr. til lokale fællesskaber

Nordea-fondens Her bor vi-pulje er på i alt 60 millioner kroner og uddeles til projekter, som styrker lokale fællesskaber og sammenhængskraften i mindre byer.

- Det syder og bobler ude i de små bysamfund, og med dette økonomiske rygstød får de mange lokale ildsjæle i Årre i Varde Kommune ekstra mulighed for at sætte deres virketrang i spil til gavn for fællesskabet," udtaler Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden, i pressemeddelelsen.

Her bor vi-puljen havde ansøgningsfrist 1. august 2020, og i alt forventes cirka 150 mindre byer med 200-5.000 indbyggere at få støtte fra puljen til aktiviteter og fællesskaber.


Der er ingen tvivl om at skabelsen af dette projekt øger muligheden for bedre trivsel for alle byens borgere.

Poul Verner Christensen, formand for Årre Borgerforening
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ølgod

Garagen brænder!

Annonce