Annonce
Ugeavisen Ølgod

13-årige Victoria fra Ølgod er sydjysk mester til hest

13-årige Victoria Fibæk Hansen fra Ølgod og Omegns Rideskole på podiet som sydjysk mester i pony for dressur. PR-foto
Som 7-årig fik Victoria sin første pony i fødselsdagsgave, i dag har hun ni af slagsen og er blevet sydjysk mester i dressur med ponyen Popper.
Annonce

Ølgod:  Victoria Fibæk Hansen, der snart begynder i syvende klasse, er vild med heste, ligesom hendes mor, Lene, også er det og ikke overraskende lillesøsteren Cecilie på 10 år. Tilsammen har de to piger ni ponyer opstaldet på gården udenfor Ølgod.

Til højre den stolte mor, Lene Fibæk Hansen, sammen med datteren Victoria til en æresrunde for vinderne af Sydjysk Mesterskab for ponyer. PR-foto

- Det er det første, de gør om morgenen. Pigerne går ud til hestene og fodrer, og det er det sidste, de gør om aftenen, siger godnat til deres venner og kæledyr, siger pigernes mor Lene Fibæk Hansen.

Annonce

En tidskrævende hobby

Ponyerne er langt mere end kæledyr, for de bliver brugt til at ride konkurrence, og der bliver trænet hårdt.


Victoria træner dagligt sine ponyer fire timer. Hvilket foregår både hjemme på gården og i et hyggeligt fællesskab i hallerne på rideskolen i Ølgod.

Lene Fibæk Hansen, mor til sydjysk mester i ponydressur kategori tre.


- Victoria træner dagligt fire timer, og det har båret frugt,  for i weekenden blev hun sydjysk mester i ponydressur kategori tre, siger mor Lene og tilføjer:

- Det er sket to gange før, hvad jeg ved af i vores rideklub i Ølgod, og der er vi helt tilbage i 1993, så det er da ret stort.

Annonce

De blev fejret med blomster og champagne

Da Victoria og hele familien kom trætte retur fra ridestævnet i Guldager, stod der en velkomstkomité klar i rideklubben.

Hele familien Fibæk Hansen er vilde med heste og hygger sammen om denne tidskrævende hobby. De to søstre, Victoria og Cecilie, har tilsammen ni ponyer, som de selv passer og træner dagligt i tre til fire timer. Deres far og mor fragter dem rundt i hele Danmark til diverse stævner. PR-foto

- Det er derfor, det er så skønt at være en del af fællesskabet i Ølgod og Omegns Rideklub. Vi passer på og anerkender hinanden. Der stod ridevenner med favnen fuld af kurv med blomster, chokolade og champagne, siger en glad og rørt Lene.

Annonce

Pasning og hverdagen med ponyerne

Pigernes forældre arbejder fuldtid, så de er ikke hjemme til at passe ponyer for døtrene.

- Victoria og Cecilie passer og plejer selv ponyerne, muger ud, strigler, træner, fodrer og så videre på daglig basis, siger Lene.

Ponyerne er Victorias liv.

Victoria Fibæk Hansen sammen med sin træner Ditte Mikkelsen. Victoria skriver på sin instagram: - Det har været den vildeste dag i mit liv, jeg har reddet skønne Popper, og vi vandt Sydjysk Mesterskab 2020, jeg er dybt taknemmelig og har verdens bedste træner i Ditte Mikkelsen. PR-foto

- Op til et stævne er Victoria aldrig nervøs. Nerverne er i ro, og fokus er fuldt ud på samarbejdet med ponyen. De har et helt specielt fællesskab og rytme sammen ponyen Popper og Victoria, som skal opleves, fortæller Lene.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ølgod

Lone er med til at gøre Ølgod aktiv

Ugeavisen Varde

25 års jubilæum

Annonce