Annonce
Ugeavisen Ølgod

Ølgod kan nu bryste sig af tre nye skulpturer skænket til byen

Rigmor Bek-Pedersen holder tale, og i midten ses Poul Eric Bech, mens kunstmaler i Tistrup, Bjarke Regn Svendsen, står bagved med hue. Det var en kold dag, da der lørdag var fernisering af tre nye skulpturer skænket til byen. Foto: Tatjana Johnsson
I alt er der 33 skulpturer man kan nyde rundt omkring i byen, hvor kulturen er i højsædet.
Annonce

Ølgod: Lørdag var der fernisering og rundvisning på tre nye skulpturer skænket til Ølgod by. En skibsskulptur sejler nu på en gul gavl på Nørregade, og den har byen fået af Poul Erik Bech Fonden. Det er første gang han giver en skulptur til Ølgod.

- Jeg ville have haft skulpturen til min fødeby Varde, men det satte Rigmor Bek-Pedersen og hendes kulturvenner sig imod, sagde ejendomsmægleren med et stort smil på læben i sin tale.

Rigmor-Bek Pedersen, der er formand for Kulturdagene i Ølgod og Skulpturfestivalen havde nemlig haft mange henvendelser på selv samme skulptur fra lokale i byen, og der var allerede sat en indsamling til finansiering af skulpturen i gang.

Efter en tænkepause vendte Poul Erik Bech tilbage, og da havde han besluttet af skulpturen bliver, hvor den er på hans regning.

Her ses en af de nye skulpturer skænket til Ølgod by af Poul Erik Bech Fonden, The Cloud Sailor. Foto: Tatjana Johnsson
Annonce

Flere skulpturer til byen

- Vi er utrolig glade og taknemmelige for den opbakning, vi får fra frivillige og ikke mindst fra lokale fonde, sagde Rigmor Bek-Pedersen i sin tale, hvor hun også kunne berette at en fire tons stor stenskulptur fik lov at blive stående i byen. En gave fra Anna Lise og Aage Dahls Fonden. Endelige gav Kulturloppen også den femte skulptur til byen, der forestiller et tangodansende par, der nu danser foran bryghuset.

På skulpturbyvandringen, hvor også borgmester Erik Buhl deltog, viste kunstmaler i Tistrup Bjarke Regn Svendsen også smøgen i Storegade frem, hvor hans malerier pryder på væggene, og er blevet renoveret og opgraderet af maleren selv, en konservator og rigtig mange lokale frivillige.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce