Annonce
Ugeavisen Ølgod

Ølgod Maskinforretning får ny daglig leder og medejer

Ølgod Maskinforretning får Steen Olesen som sælger og daglig leder af forretningen. PR-foto
Steen Olesen kommer til Ølgod Maskinforretning fra en stilling som sælger hos Dansk Maskincenter og har både salgserfaring og kendskab til lokalområdet.
Annonce

Ølgod: I 2016 købte Svend Aage Jensen og Kurt Eg fra Brørup Traktor- & Maskincenter ApS Ølgod Maskinforretning og har siden drevet den som en selvstændig enhed med lokal ledelse af salg og service. Nu udvider man ejerkredsen med Steen Olesen, der samtidigt er ansat som sælger og daglig leder af forretningen.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse. Steen Olesen kommer til Ølgod Maskinforretning fra en stilling som sælger hos Dansk Maskincenter og har tidligere arbejdet for Tobico i Skjern (nu Skjern Maskinforretning), så det er en mand med både salgserfaring og kendskab til lokalområdet, der fremover står i spidsen for Ølgod Maskinforretning.

Svend Aage Jensen fra Brørup Traktor- & Maskinforretning er glad for at kunne byde Steen Olesen velkommen som partner og daglig leder af forretningen i Ølgod.

- Vi mener, det er rigtigt at have en daglig leder, der så at sige "har hånden på kogepladen" i spidsen for forretningen, begrunder Svend Aage Jensen den nye ejerstruktur.

- Samtidig ønsker vi stabilitet omkring forretningen, og når Steen vælger at investere direkte i Ølgod Maskinforretning, har han samtidigt bekræftet, at han vil have forretningen til at blomstre.

Steen Olesen selv ser også stort potentiale i Ølgod Maskinforretning.

- Ølgod Maskinforretning er en stabil forretning med dygtige medarbejdere, der er særdeles selvkørende, så nu skal jeg først og fremmest lære mine nye kolleger og de eksisterende kunder godt at kende. Så må vi se, hvad næste trin bliver, siger Steen Olsen. PR-foto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ølgod

25-års jubilæum

Annonce