Annonce
Ugeavisen Ølgod

Ølgod Skytteforening fylder 150 år

Man kan starte i Ølgod Skytteforening så tidligt som i 4. og 5. klasse. Her ses Hans Sjørlev Johnsen, bestyrelsesmedlem og instruktør, med en ung elev til et tidligere skolestævne. Arkivfoto: Rene Hollmann
I foreningen lærer man at koble fra og fokusere og koncentrere sig og finde ro i hele kroppen. Under skydetræning er mobilen bandlyst.
Annonce

Ølgod: Den tredje oktober fylder Ølgod Skytteforening, forkortet ØSF, 150 år.

- Vi skulle have holdt åbent hus, men grundet Covid-19 må vi udsætte det på ubestemt tid, siger Hans Sjørlev Johnsen, der er medlem af bestyrelsen, aktiv skytte og instruktør, og tilføjer:

- Vi ved ikke, om foreningen har ligget geografisk samme sted alle årene, men vi har på vores lokalarkiv fundet en gammel artikel med gotisk skrift om foreningen fra 1870, hvor de var 44 medlemmer, hvilket er nogenlunde samme antal som i dag. Kun mænd forstås, kvinderne kunne allernådigst få lov til at overrække en fane.

Hans Sjørlev Johnsen glæder sig til åbent hus i Ølgod SKytteforening i forbindelse med fejringen af foreningens 150 år. Ølgod er blandt de ældste skytteforeninger i Danmark, siger han. Arkivfoto: Henrik Cramon

- Foreningens medlemmer er nogenlunde jævnt fordel på køn og alder. De yngste skytter starter i 4. og 5. klasse, og jeg er vist den ældste og er en årgang '54, siger Hans, der startede på sporten med sin søn.

- Egentlig skulle vores knægt som 7-årig midt i 1980'erne finde sig en fritidsinteresse, og valget faldt på skydning, og da jeg alligevel var med til træning, så endte vi med at have en fælles interesse.

Danske Skytteforeninger

  • De Danske Skytteforeninger (DDS) er Danmarks ældste idræts- og fritidsorganisation.
  • 1. januar 2013 blev DDS fusioneret med DGI.
  • Skyttebevægelsen Danmark så sin spæde start i 1861 med kaptajn Mønsters indlæg i avisen Fædrelandet, hvor han agiterede for oprettelse af skytteforeninger efter engelsk forbillede.
  • De Danske Skytteforeningers formål er, ved skydning som idræt og andet kulturelt virke, at fremme det folkelige foreningsarbejde.

I dag skyder Hans Johnsens kone Doris også i foreningen.

- Hun blev faktisk danmarksmester i luftriffel tilbage i 1999, siger han.

Annonce

Fokus, ro og koncentration

Hvad lærer man til skydning udover at sigte og ramme korrekt på skiven?

- Man lærer at slappe fuldstændig af og at koncentrere sig og fokusere på kun én ting, siger Hans Johnsen og tilføjer:

- Under de 30-40 minutters træning er mobiler bandlyst i lokalet.


Under de 30-40 minutters træning er mobiler bandlyst i lokalet.

Instruktør Hans Sjørlev Johnsen


Det trænes to gange om ugen indendørs i Ølgod, og vil man på udebane kan man køre til Helle eller Grindsted og skyde.

- Vi samarbejder med skolen, og vi er også med til fed fredag i hallen. Det er ikke nogen dyr sport, da man låner sig til det hele af udstyr, du betaler måske 25-35 kroner per gang alt efter, hvad du bruge,r samt et mindre årskontingent, siger Hans Johnsen, der gerne byder flere medlemmer velkommen de næste 150 år.

Følg med på Facebook Ølgod Skytteforening, hvor jubilæets 150 års dag med åbent hus og prøveskydning indtil videre er udsat.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ølgod

Retroguld i Storegade

Ugeavisen Ølgod

35 års jubilæum

Annonce