Annonce
Ugeavisen Ølgod

24-årig Agerbæk-ildsjæl om sportsskole: Det er mit hjertebarn

24-årige Stine Mathiasen er tovholder på Sportsskole-projektet, som hun frivilligt har været primus motor på siden 2017.
Der er stadig ledige pladser til dette års Sportsskole i Helle Hallen, der afholdes i uge 28.

Vrenderup: Covid-19 satte sidste sommer en midlertidig stopper for den årlige sportsskole i Varde, der siden 2017 er blevet afholdt i Helle Hallen.

Sportsskoleleder Stine Mathiasen, der har været med siden initiativets spæde start, krydser dog fingre for, at det i år bliver muligt at invitere børn og unge med handicap i alderen 6-17 år forbi Vrenderupvej.

Dagene er, ifølge Stine Mathiasen, en oplagt mulighed for deltagerne til at få én på opleveren i rammer, der tilgodeser børnenes forskellige udfordringer og behov.

Annonce
En særlig sportsskole for børn med forskellige diagnoser. Det kan være autister, udviklingshæmmede eller fysisk handicappede for eksempel. Arkivfoto: Chresten Bergh

- For almene mennesker er det helt naturligt at deltage i aktiviteter i sommerferien, men det er ikke alle, der har de samme muligheder. Hos os er der tid og plads til alle, så det plejer at være en stor oplevelse for de børn, der deltager, fortæller 24-årige Stine Mathiasen, som er frivillig sportsskoleleder og bosat i Agerbæk.

- Børnene får mulighed for at spejle sig i hinanden, og flere er gået fra Sportsskolen med nye venskaber, som holdes ved lige, når de fire aktivitetsdage er gået, siger Stine Mathiasen.

Sportsskole Varde

Begivenheden finder sted i Helle Hallen tirsdag den 13. juli til fredag den 16. juli 2021. Alle dage klokken 09.45-14.30.

Adressen er Vrenderupvej 40C, 6818 Årre. Deltagerne skal prøve kræfter med fodbold, gymnastik og leg, håndbold, skydning, ridning og svømning.

Sportsskolen i Varde er for børn og unge i alderen 6-17 år med handicap (f.eks. udviklingshandicap, fysisk handicap, synshandicap, autisme eller ADHD). Deltagere med et personligt hjælperbehov skal have egen hjælper med.

Transporten til og fra sportsskolen er hjemmets ansvar. Det koster 500 kroner at deltage på sportsskolen.

Yderligere information samt tilmelding på parasport.dk.

Et hjertebarn

Der er allerede tilmeldte til de fire dage hen over sommeren, men Stine Mathiasen slår fast, at der er flere ledige pladser. Deltagere med et personligt hjælperbehov skal have egen hjælper med.

- Vi har flere år set, at forældre har troet, at deres barn har haft behov for ekstra hjælp, men det viste sig, at de i virkeligheden kunne passe sig selv, og det er jo skønt at se, lyder det fra den lokale ildsjæl, der omtaler projektet som sit hjertebarn, som hun finder tid til ved siden af fuldtidsjobbet som fysioterapeut i Skjern.

- Jeg får så megen lyst til at hjælpe, når jeg ser glæden i børnenes ansigt, når de er hos os. Vi har nogle hårde dage med flere aktiviteter, og man er meget på, men det hele lønner sig i sidste ende.


- Jeg får så megen lyst til at hjælpe, når jeg ser glæden i børnenes ansigt, når de er hos os. Vi har nogle hårde dage med flere aktiviteter, og man er meget på, men det hele lønner sig i sidste ende.

Stine Mathiasen, sportsskoleleder


Styregruppen består af seks mennesker, der hjælper til med forskellige ting. Alle er ulønnede. Derudover er der frivillige fra lokale foreninger, herunder NRUI, Skytteforeningen og gymnastikafdelingen i Agerbæk SF. Frokosten er på Jyske Bank Vardes regning, og det store arbejde, der ligger bag projektet, er kendetegnet for området, mener Stine Mathiasen.

- Sådan er det bare herude. Vi hjælper hinanden, når der er brug for det, og der er altid virkelig god opbakning.

Der skal skydes til måls, når børnene er på sportsskole i Varde. Arkivfoto: Chresten Bergh
Annonce

Det perfekte område

Området omkring Helle Hallen beskriver Stine Mathiasen som det perfekte sted til et arrangement som dette, mens hun viser rundt og peger over på en bygning af ældre dato, hvor der skal rammes plet på skydebanen.

- Alt er inden for rækkevidde. Vi har så megen plads herude med flere indendørshaller, fodboldbaner lige herover og skydeplads ved siden af. Det er de perfekte rammer, og vi har det hele for os selv i de dage, lyder det fra den entusiastiske tovholder, der har haft deltagere fra både Esbjerg, Fanø, Billund og Varde Kommune, og hun tilføjer:

- Geografisk er vi placeret lige midt i det hele, så der er mange mennesker, der har mulighed for at benytte sig af vores tilbud. Vi har flere gengangere år efter år, men der er altid plads til nye, og vi har ikke sat et loft på antal deltagere.

Alle gældende corona-restriktioner vil naturligvis bliver overholdt, når datoen hedder den 13. juli, og det igen er tid til, at Helle Hallen bliver indtaget af børn og unge i alle aldre, som har fire dage i selskab med andre, der også har ekstra behov og udfordringer i hverdagen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ølgod

Elever om efterskoleår med corona, nedlukning og aflysninger: - Demotiverende og ensom periode, men samtidig det bedste år nogensinde

Ugeavisen Ølgod

Frustreret Skovlund-forstander i bøn, inden det hele er slut: - Lad os få to normale uger her til sidst

Annonce