Annonce
Ugeavisen Ølgod

30 år som frisør i landsby: Jytte har flyttet sin ferie, så hun når de coronaforsinkede konfirmationer

Jytte Andreasen har sin salon i Starup-Tofterup og har aldrig spekuleret på at skifte adressen ud. Foto: Morten Nielsen
Som frisør er man tæt på landsbyens liv. Jytte Andreasen er en del af sammenholdet i Starup-Tofterup.
Annonce

Starup-Tofterup: Efter 30 år som selvstændig frisør i Starup-Tofterup, så er Jytte Andreasen blevet en meget integreret del af landsbyens liv. Så når nu corona-pandemien har flyttet konfirmationerne i Vester Starup Kirke fra foråret til midten af august, så skubber det også til Jytte Andreasens ferieplaner. For hun plejer at holde ferie i august.

- Men jeg holder åbent i forbindelse med konfirmationerne, siger Jytte Andreasen.

Så i år holder hun ferie senere end sædvanligt. Der er åbent hele sommerperioden.

Dog har der jo også været fire og en halv uges coronapause i frisørsalonerne i Danmark i foråret.

- Så længe har jeg ikke tidligere holdt fri, siger Jytte Andreasen med et smil.

Hun er 56 år og er født i sognet. Efter at at have stået i lære i Grindsted, så etablerede hun sig 26 år ung som selvstændig i Starup-Tofterup. Salonen ligger i forbindelse med privatboligen. Jytte har mand og to børn. Og så er der to børnebørn i nabobyen Agerbæk.

Annonce

Arbejdet har ændret sig

Landsbyen har ændret sig i de 30  år. Det giver sig også udslag i salonen.

- Tidligere kunne der typisk være fem kunder, der skulle permanentes, på én dag. Da var også vandondolationer - altså hvor byens damer fik sat håret, som først blev rullet op ved hjælp af curler.

- Der er stadig en del, der bliver permanentet, men nu er det nok fem om ugen i stedet for fem om dagen, siger Jytte Andreasen.

Til gengæld bliver befolkningen nu klippet oftere -  måske fordi der ikke permanentes så meget mere. Så der er i løbet af årene kommet mere gang i saksen og mindre gang i permanentvæsken i salonen, der hedder Kliphuset.

Annonce

Mange stamkunder

Det er ikke noget problem af få kunder, selv om landsbyen er lille.

- Der kommer kunder fra et område fra Grindsted til Tjæreborg, siger Jytte Andreasen.

Kunderne udefra er blandt andre borgere, som har boet i Starup-Tofterup.

- Jeg har mange stamkunder, siger Jytte Andreasen om at drive salon i landsbyen. Hun har aldrig haft planer om at flytte forretningen.

Vester Starup Sogn

  • Der bor lidt flere end 1000 indbyggere i Vester Starup Sogn.
  • Hovedbyen er Starup-Tofterup.
  • Byen ligger 15 km fra Grindsted, 24 km fra Varde og 22 km fra Esbjerg.
  • Vester Starup er det østligst beliggende sogn i Varde Kommune.
Jytte Andreasen ved sin salon, som ligger i forbindelse med privatboligen. Foto: Morten Nielsen


Der kommer kunder fra et område fra Grindsted til Tjæreborg

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce