Annonce
Ugeavisen Ølgod

60-års fødselar er fortsat ”på stoffer”

Agnethe Vestergaard Pedersen, kunstner og leder af systuen i 7-kanten samt idemager og designeren bag kostumerne til Varde Sommerspil i mere end 25 år, fylder 60 år den 21. december i Skovlund. Hun holder sig i form ved at morgensvømme, hvilket hun har gjort i flere årtier i Varde Svømmehal, inden hun skal på job i Janderup. Privatfoto
Teaterforeningen 7-kantens systueleder Agnethe Vestergaard Pedersen og designer af kostumerne til Varde Sommerspil i mere end 25 år fylder rundt.
Annonce

Skovlund: Agnethe Vestergård Pedersen bosat i Skovlund, der til daglig er leder af teaterforeningen 7-kantens systue og kostumeudlejning, fylder 60 år den 21. december. Hun fejrede for et par år siden sit 25-års jubilæum i 7-kanten, og her er der fortsat masser af opgaver at tage fat på, lyder det i en pressemeddelelse.

Produktionen af kostumer til næste års sommerspil ”Fyrtøjet – en gnist i Andersen liv” er allerede i fuld gang, og Agnethe arbejder målrettet på, at det bliver helt eventyrligt med blandt andet de tre hunde med øjne så store som tekopper, møllehjul og Rundetårn, fortæller teaterforeningen.

Annonce

Fødselarens blomsterbørn

Sammen med sine mange frivillige syersker, der kalder sig "7-kantens Blomsterbørn", fremstiller hun også bæredygtigt børnetøj af rester fra kostumer, der har været anvendt i tidligere teaterforestillinger. Overskuddet af salget går til nyt inventar til systuen.

I begyndelsen af december åbnede jubilæumsfotoudstillingen ”Du skal ha’ sjælen med – et fotografisk digt” i udstillingssalen i Museum Frello i Varde, som Agnethe sammen med et lille udvalg i 7-kanten har været den kreative idéudvikler af, og hun har med foreningens frivillige håndværkere stået for selve indretningen af fotoudstillingen.

Annonce

Kunstner i sin fritid

I fritiden går Agnethe blandt andet på kursus på Aarhus Kunstakademi, hvor hun arbejder med grafiske tryk, og i sommer afviklede hun en højskoleuge med tre hold i hjemmet i Skovlund, hvor der blev arbejdet med syning, grafik og keramik. Agnethe har i øvrigt haft nogle af sine egne grafiske værker med på flere censurerede kunstudstillinger rundt omkring i landet.

Det summer således altid af en blomstrende kreativitet, når fødselaren er i nærheden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce