Annonce
Ugeavisen Ølgod

Ansager: Vil du støtte Mariehavens nye tiltag for at overleve?

Allan Jensen, der driver Allans Dinér Transportable og Møllen i Ansager, er ikke fan af Mariehaven og konceptet med de mange frivillige arbejdskræfter og folkeaktierne. - Krisen kradser for alle erhvervsdrivende, siger han. Foto: Tatjana Johnsson
Fra juli til september vil der overvejende være gratis koncerter i Mariehaven, hvor man i den anledning også kan købe folkeaktier, der skal være med til at finansiere underskuddet i år på grund af coronanedlukningen og aflyste koncerter.
Annonce

Ansager: Fra den 10. juli til den 10. september har Helge Engelbrechts lukningstruede koncertsted, Mariehaven i Ansager, åben hver dag for offentligheden. Her vil der dagligt blive præsenteret en kunstner, der vil underholde, og det vil være muligt at få lidt at spise. Initiativet med daglige åbningstider sker som en vigtig del af en redningsaktion for Mariehaven, som mangler 80-90 procent af indtægterne på grund af coronalukningerne. Der er ikke sommersang i Mariehaven i år, men hvad siger folk på gaden i Ansager til dette tiltag?

- Jeg er ikke fan af Mariehaven generelt, det ved alle heromkring, fordi jeg synes, at der er megen konkurrenceforvridning i Helge Engelbrechts koncept med de mange frivillige kræfter.


Er det nu også en god fremtidsinvestering i en virksomhed med folkeaktier med den alder Helge Engelbrecht har?

Allan Jensen, ejer af Allans Dinér Transportable og Møllen i Ansager.


- Vi er rigtig mange erhvervsdrivende, der har tabt penge og lidt store økonomiske tab under coronanedlukningen, og jeg tænker måske også, at der er et overforbrug, siden det er kommet så vidt? Og er det nu også en god fremtidsinvestering i en virksomhed med folkeaktier med den alder Helge har, siger Allan Jensen, der driver Allans Dinér Transportable i byen og Møllen.

Helge Engelbrecht er 67 år.

Folkeaktier i Mariehaven

  • Folkeaktierne koster fra 2.500-10.000 kroner.
  • Læs mere om Mariehavens Folkeklub og aktier på hjemmesiden: Musikgalleriet.
Tove Aahave Horsbøl havde travlt med at vinke til glade studenter på vognen i Ansager bydmidte, da ugeavisen fangede hende til et par spørgsmål vedrørende ekstraordinær støtte til Mariehaven i en svær tid. Foto: Tatjana Johnsson
Annonce

Mariehaven og Ansager på landkortet

- Jeg synes, det er et fint tiltag med koncerterne, og selvom vi kun bor 200 meter op ad bakken fra Mariehaven, så nyder jeg faktisk at høre musikken ude i min have, det generer mig ikke. Tværtimod, er det som regel musik, de spiller, som jeg rigtig godt kan lide, siger Tove Aahave Horsbøl, og tilføjer:

- Det er også godt at Helge (red. Engelbrecht) har sat Ansager på landkortet, det nyder byen også godt af, men jeg har ikke tænkt mig at støtte ham mere end andre lokale erhvervsdrivende, der har det svært efter coronanedlukningen.

I genbrugsbutikken i Ansager har de frivillige ekspedienter Eva Rasmussen og Jenny Jacobsen Evas børnebørn Eliana og Dea med som hjælpere. De synes, det er helt okay med gratis koncerter i Mariehaven, men de kan ikke se, at det kommer ikke til at gøre gavn for andre forretningsdrivende i byen i denne omgang. Foto: Tatjana Johnsson
Annonce

Mariehaven beholder al indtjening - ingenting til byen

I Ansager Genbrug på torvet arbejder Jenny Jacobsen og Eva Rasmussen som frivillige.

Mariehaven er populær i hele landet

  •  I 2009 stiftede den 67-årige musiker og sanger Helge Engelbrecht sammen med sin kone Rie - Mariehaven - med den karakteristiske træscene.
  • Der har stået mange kendte navne på den karakteristiske træscene i Mariehaven blandt andre:.
  • Birthe Kjær, Anne Dorthe Michelsen, Maggie Reilly, Nanna og mange andre.
  • Der har altid været opbakning og frivillige hjælpere med til at afvikle Sommersang i Mariehaven.

- Vi har ikke den store mening om koncerterne, det er sikkert fint nok, siger Eva Rasmussen og Jenny Jacobsen samtykkende, men de stiller også spørgsmålet; Hvilken gavn gør denne sommers gratis koncerter for byen, når gæsterne kun kan spise i Mariehaven? Vingaarden og Ansager Musikhotel, er ikke åbne, og de hører også ind under Helge Engelbrecht.

Musik larmer altså også, siger Connie Lyne, der bor skråt overfor Mariehaven og hendes engelsktalende mand Vic Line. Foto: Tatjana Johnsson
Annonce

Det støjer

- Vi har intet imod koncerterne, hvis bare lydniveauet - også under øvningen op til koncerter - overholdes, for vi har allerede udskiftet vinduer af samme grund. Musik larmer altså også, siger Connie Lyne, der bor skråt overfor Mariehaven og hendes engelsktalende mand Vic Line tilføjer:

- Vi har været til flere borgermøder med Helge Engelbrecht gennem tiden om støj og gener, men jeg synes faktisk ikke, at vi bliver hørt. Vi bruger ikke selv Mariehaven som sådan, vi hører så rigeligt allerede som naboer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce