Annonce
Ugeavisen Ølgod

Baggrunden er trist - men landsbykøbmand har måttet ansætte flere efter stor fremgang

Lissy Jensen er én af de mange kunder, der nu lægger mere handel ved købmanden. Line Bertelsen i baggrunden tager flere vagter her under nedlukningen. Foto: Morten Nielsen
Corona-krisen er en fordel for nærbutikker. Men i købmandsbutikken i Agerbæk har der været endnu en faktor, som betyder en markant stigning i omsætningen.
Annonce

Agerbæk: Der er så markant fremgang i butikken Min Købmand i Agerbæk, at købmand Brian Bjerregaard nu skal finde ud af, hvordan han får mere personale.

Generelt har butikker i lokalområder det godt på grund af corana-nedlukningen, som betyder, at langt flere er hjemme i det daglige og i det hele taget ikke bevæger sig langt væk. Det er én af grundene til fremgangen ved købmanden i Agerbæk - men ikke den eneste.

En anden grund er, at Fakta i Agerbæk lukkede for en måneds tid siden, og det har naturligvis ikke kunnet undgå at give en fremgang ved købmanden, som har sin indgangsdør cirka 100 meter væk fra den tidligere Fakta på byens torv.

Om fremgangens størrelse i marts tøver Brian Bjerregaard med at sætte tal på, men det er under 50 procent, fastslår han. Men fremgangen er så stor, at Brian Bjerregaard i første omgang har givet sit personale længere vagter.

- Jeg skal have ansat nogle flere, siger han, der gerne vil vente med ansættelserne, til corona-krisen har lagt sig.

- Men jeg kommer til at ansætte i hvert fald én mere.

Min Købmand

  • Min Købmand er en del af grossistkæden Dagrofa.
  • Dagrofa leverer varer til butikker som Spar, Meny, Min Købmand og Letkøb.
Annonce

Opfordring: Støt spisestederne

Brian Bjerregaard nævner flere faktorer til, at fremgangen også er trist.

- Det er selvfølgelig også, fordi flere laver mad selv nu, når man ikke kan gå ud at spise. Jeg vil godt opfordre til, at man også spiser take-away, så vi stadig har madsteder efter krisen, siger Brian Bjerregaard.

Han synes heller ikke, at det er godt, at Fakta er lukket. Selv om købmanden får flere kunder og mere omsætning, så efterlader Fakta et tomt butikslokale i Agerbæk.

Annonce

Derfor stiger omsætningen

Én af kunderne er Lissy Jensen, 65 år.

- Jeg har altid handlet lokalt, men det, at Fakta og tidligere brugsen er lukket, betyder, at jeg handler mere her, siger hun.

Line Bertelsen på 16 år er ungarbejder, og hun tager ekstra timer her, mens der virkelig er tryk på i købmandsbutikken under nedlukningen.

Brian Bjerregaard maner til, at man også støtter spisestederne. Han ser gerne et fortsat aktivt bysamfund. Foto: Morten Nielsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ølgod

I krisetid fisker vi

Annonce