Annonce
Ugeavisen Ølgod

Blomsterdekoratør pynter urner: Fra vugge til død bruges der blomster i ceremonier

Hvis man vil kremeres engang og i en urne, er der også mulighed for, at den prydes med blomster, som her inspireret af kornmarker og grøftekant. PR-Foto
Annonce
Mulighederne er mange, når man skal begraves. Man kan vælge en urne, der som noget nyt kan være af forskellige materialer fra bambus til keramik, og den kan naturligvis pyntes med blomster og bær. PR-Foto

Oksbøl: Blomster følger os fra vugge til grav. Vi siger det, som i reklamen, med blomster gennem hele livet. Til livets sidste fejring kan det for mange pårørende være en trøst og en tryghed, at man har overvejet overfor de efterladte, hvad man gerne vil have, der skal foregå. Lige fra sange og salmer, der synges, til hvad man skal begraves i, og hvilken gravsten der skal stå tilbage som et sidste minde. Og måske blomster på urnen.

Irene Hunderup Nielsen bliver aldrig træt af at arbejde med blomsterdekoration, og hun er altid i gang med at finde på nye kombinationer til enhver lejlighed fra fest til begravelse og alt det indimellem, som vi markerer. Privatfoto

- Jeg har et par gange været til urnenedsættelse, hvor jeg har tænkt, at de så så nøgne og hvide ud, siger Irene Hunderup Nielsen, der er blomsterdekoratør hos Karens Blomster i Oksbøl, og tilføjer:

- Derfor synes jeg, det var en god udfordring at prøve at pynte urner, så de bliver personlige, hvilket kan gøres på utallige måder, siger Irene og tilføjer:

- Jeg vil gerne skabe et sidste personligt minde for de pårørende i forhold til afdøde.

Hvid som sne. Her en ide til en vinterbegravelsesurne med vintergækker og grene, der svøber sig omkring urnen. Privatfoto

Man kan vælge at blive kremeret og pyntet med blomster på urnen alt efter årstiden både med kranse og almindelige blomsterdekoration af vidt forskellig karakter.

- Jeg har også læst et sted, at mere end halvdelen af Danmarks befolkning i dag gerne vil brændes og i en urne, når man skal herfra, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce