Annonce
Ugeavisen Ølgod

Borgmester arbejder hjemmefra for at undgå smitte

Borgmester Erik Buhl vil i den kommende tid som udgangspunkt ikke være på rådhuset. Han arbejder hjemme for at undgå at blive smittet. Arkivfoto: André Thorup
Borgmester Erik Buhl (V) tager coronavirussen alvorligt og vil derfor så vidt muligt arbejde hjemmefra de næste 14 dage. Det spiller en rolle, at han stadig er i behandling med binyrebarkhormon, hvilket gør ham ekstra udsat, hvis han bliver smittet.
Annonce

Skovlund: Borgmesterkontoret er flyttet fra Varde til Skovlund de næste par uger. Så vidt muligt arbejder borgmester Erik Buhl (V) hjemmefra.

For cirka et år siden blev han nemlig udskrevet fra hospitalet med diagnosen sarkoidose. Siden har han været i behandling med binyrebarkhormon, og det gør, at hans immunsystem ikke er så stærkt længere.

- Det betyder, at jeg er i risikozonen, siger han.

Han understreger, at virussen ikke er så farlig for ham som for eksempel for mange kræftramte, og han føler på ingen måde, at hans liv er i fare. Men alligevel vil han gerne tage sine forholdsregler.

Erik Buhl og sygdommen

  • 27. februar 2019 blev Erik Buhl akut hentet i ambulance og kørt på sygehus.
  • 10 dage senere blev han diagnosticeret med sarkoidose. Det er en relativ sjældent sygdom i immunsystemet, der kan give betændelsestilstand i mange organer.
  • Under indlæggelsen blev borgmesterposten kortvarigt varetaget af viceborgmester Anders Linde (V), men Erik Buhl var hurtigt tilbage på kontoret. Han skar dog ned på sin arbejdsuge i nogle måneder.
Annonce

Ikke i isolation

Han fortæller, at han har søgt råd og vejledning i sundhedsvæsnet om, hvordan han skal forholde sig til coronasmitten. Han har spurgt til, om han skulle isolere sig selv fuldstændig, men er blevet rådgivet om, at det ikke er nødvendigt.

- At man selv er i behandling gør selvfølgelig, at man er særlig opmærksom i den her situation, siger han.

Han fortæller, at siden han blev udskrevet, har han skullet kontakte sundhedsvæsnet med det samme, hvis hans temperatur kommer op på 38,5 grader. Grundlæggende er det på samme måde, han skal forholde sig under coronakrisen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce