Annonce
Ugeavisen Ølgod

Camilla blev bager ved et tilfælde

Camilla Thorlund Becher arbejder skæve tidspunkter. Som bager møder hun allerede ind klokken 03 eller 04 om natten, men der bliver også tid til hygge med hunden Basse. Foto: Tatjana Johnsson
Camilla Thorlund Becher er nyuddannet bager og har stået i lære i Agerbæk. Natarbejdet skræmmer hende ikke.
Annonce

Fåborg: 29-årige Camilla Thorlund Becher er lige færdig med uddannelsen som bager. Hun bor i Fåborg med sin kæreste og parrets hund Basse og katten Bølle.

Camilla har stået i lære i nærmeste bageri fra Fåborg - nemlig i Agerbæk fem kilometer væk hos Bageri HJ. Initialerne HJ står for Hans-Jakob Jefsen Nielsen, der har bageriet med sin hustru. Her arbejder Camilla fortsat.

Annonce

Bager ved et tilfælde

- Jeg startede oprindelig på Rybners i Esbjerg på uddannelsen ernæringsassistent, siger Camilla og tilføjer:

- Men så havde vi fællestimer med de bagerstuderende, dem var der kun tre af. Kort tid efter blev jeg opfordret af min lærer til at gå den vej i stedet. Han kunne se, at jeg havde et godt tag på tingene.

Annonce

Aldrig træt af kager

Camilla Thorlund Becher har bagt, så længe hun kan huske.

I fuld sving med at bage kransekage. Camilla Thorlund Becher elsker at bage kage og pynte dem. Privatfoto

- Jeg elsker at bage kager og synes især, det er så spændende med pynten. Både hvad man kan dekorere dem med i marcipan og chokolade, siger hun, og tilføjer:

- Jeg elsker sådan nogle pussenusse ting, hvor det handler meget om detaljer.

Det kræver fokus og akkuratesse at arbejde med for eksempel chokoladepynt, og man er ikke i  tvivl om med Camillas rolige fremtoning, at det er noget hun lægger sin sjæl i.


Kajkagen er for mig en klassiker, som jeg aldrig bliver træt af, hvor der indgår både mazarin, marcipan og smørcreme med jordbærsmag. Det er bare mums.

Bager Camilla Thorlund Bechers favoritkage


- Jeg møder ind klokken 03 eller 04 til dagligt og har også weekendvagter, det er vilkårene i mit fag, siger Camilla Thorlund Becher. Foto: Tatjana Johnsson
Annonce

Det gode bagerbrød

Camilla håber, hun kan blive ved med at arbejde hos sin mester, Hans-Jakob Jefsen Nielsen.

- Det er jo ikke til at vide, hvad der sker med vores fag i dag med alt det lavpris bake off. Men mange mennesker er allerede trætte af "luftboller" og vil have ordentlig brød igen, der er bagt på kvalitetsmel.


- Det er jo ikke til at vide, hvad der sker med vores fag i dag med alt det lavpris bake off. Men mange mennesker er allerede trætte af "luftboller" og vil have ordentlig brød igen, der er bagt på kvalitetsmel.

Camilla Thorlund Becher


Bageri HJ leverer også brød til byens købmand og til brugsen i Glejbjerg.

- Ellers er de nærmeste bagerier i Grindsted og Bramming, siger Camilla.

Annonce

Natarbejde

Camilla møder ind klokken 03 eller 04 hver nat.

- Mandag har vi lukket, og vi har heller ikke weekendvagter hele tiden, siger hun, men ja, jeg vælger at sove, når jeg kommer hjem et par timer, og så går jeg tidligt i seng igen, det er vilkårene i mit fag, siger Camilla.

Annonce

Inspiration

Camilla er kreativ som både kok og bager derhjemme.

- Jeg bliver aldrig træt af at lave god mad og bage kager eller helt almindelige franskbrød, siger Camilla, der lader sig inspirere af tv-programmer som Bagedysten og Masterchef.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ølgod

Garagen brænder!

Ugeavisen Ølgod

Fokus på Agerbæk

Annonce