Ølgod: Intet er som det plejer at være op til denne jul, men derfor skal der alligevel hygges alt det der kan, indenfor de angivne rammer, når en pandemi har ramt en hel planet.
Således også i Ølgod, hvor der er blevet delt chokoladejulekalendere ud til mere end 500 børn.
- Skolebørn op til tredje klasse og dagplejebørn i Ølgod har netop fået en chokoladejulekalender fra Ølgod Handel og Erhverv, siger erhvervsudviklingschef Kirstine Faber Krog, og tilføjer:
- Vi har jo ikke kunne afholde den traditionelle julemandsvækning på torvet og ved vandtårnet i Ølgod, som vi plejer, men derfor skal byens børn, da ikke snydes for julehygge.