Annonce
Ugeavisen Ølgod

Cykelhandlerens søn fortæller om livet med elitesport

Elitesportsmand Jan René Nielsen fortæller om sit liv med deltagelser i både Xterra og femkamp på højt plan. Og hvordan det kombineres med familie og arbejdsliv. PR-Foto
Annonce

Ølgod: I Kulturdagenes program i Ølgod er der hver gang arrangementer med bysbørn, der på en eller anden måde har markeret sig ude i den store verden, og har sat Ølgod på landkortet.

I år er Jan René Nielsen – Tonny cykelhandlers søn - med, og han holder foredrag om sine sportspræstationer kombineret med familielivet, lyder det i en pressemeddelelse fra Ølgod Kulturdage.

Jan René Nielsen er 38 år gammel og bor til daglig i Oksbøl med familien, kone og tre børn, som støtter op om hans projekter både arbejdsmæssigt og med elitesporten.

I forbindelse med Kulturdagenens program i Ølgod, kan man torsdag den 22. oktober i Ølgod Kulturhus opleve Jan René Nielsen, Tonny cykelhandlers søn, fortælle om sit liv. Foto: Tatjana Johnsson
Annonce

Femkamp og Xterra

- Jeg flyttede fra Ølgod i 2003 efter en seks måneders jordomrejse, hvorefter jeg startede anden del af min 15 år lange karriere i Forsvaret, hvor jeg sluttede i 2017 som kaptajn efter en udsendelse til Afghanistan, siger Jan René Nielsen og tilføjer:

- Jeg har altid været fysisk aktiv. I Forsvaret dyrkede jeg militær femkamp. Det vil sige disciplinerne skydning, militærforhindringsbane, svømmeforhindringsbane, håndgranatkast og otte kilometer terrænløb, hvor jeg kom på landsholdet, og var der i ni år og deltog i ni verdensmesterskaber rundt omkring i verden.

Sportsdisciplinen på Xterra eller cross-triathlon er siden blevet den sport, Jan René Nielsen dyrker. Her svømmes der 1500 meter, der køres 30 kilometer på mountain bike og til sidst løbes der 10-12 kilometer terrænløb.

De mange deltagelser til sportsbegivenheder har givet både gode placeringer, medaljer og hæder. Det kan man høre meget mere om i Kulturhuset i Ølgod torsdag den 22 oktober.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ølgod

35 års jubilæum

Annonce