Annonce
Ugeavisen Ølgod

Dæk et genbrugsjulebord for et par hundrede kroner

Bente Egebjerg Slot er frivillig og dækker ofte juleborde i Nordenskovs Røde Kors genbrugsbutik i julemånederne. Det er ofte juleting, der er efterspurgte og solgt meget hurtigt, siger hun. Privatfoto
At dække et velsignet julebord behøver ikke at sprænge julebudgettet. Der er hjælp og idéer at finde i genbrugsbutikkerne.
Annonce

Nordenskov: Hvis man ikke kan eller vil bruge en formue på at dække et hyggeligt og anvendeligt julebord, så er det en god idé at kigge ind i en genbrugsbutik. Her får man det hele for det halve - mindst, og man kan med fordel lade sig inspirere af de frivillige medarbejderes juleopstillinger rundt omkring i de mange genbrugsbutikker.

I Røde Kors genbrugsbutikken i Nordenskov har frivillig Bente Egebjerg Slot ladet sig inspirere af julegrønt og ting med skinnende sølv- og guldoverflader med festlig effekt.

- Egentlig havde jeg dækket et bord til denne fotografering med lilla- og snehvide elementer, men det må have set indbydende ud, for det hele blev solgt i løbet af få dage, inden I nåede forbi fra avisen, siger Bente Egebjerg Slot smilende.

Bemærkelsesværdige priser på genbrugsbordet

Priser per styk: Tallerken 10 kroner, glas 10 kroner, bestik 2 kroner, serviet 3 kroner, lysestager og vaser fra 5 til 30 kroner.

Annonce

Blade i stedet for blomster

I stedet for at bruge en masse penge på blomster har de i genbrugsbutikken i Nordenskov valgt at bruge dekorative, rustrøde blade, der er samlet på skovbunden.

- Nu vi var i gang med udfordringen om at dække et julebord på lavbudget, så kunne jeg ligeså godt gøre det samme med blomster i vaserne, hvor jeg har brugt blade i stedet for blomster, siger Bente Egebjerg Slot og tilføjer:

- Vi har også valgt at dække bordet med julepynt i stof på tallerkenerne i form af juletræer, siger hun og frivillig Doris Hansen tilføjer:

- Egentlig kunne man også bruge stofjuletræerne som servietter, da de kan vaskes.

Lad dig inspirere i områdets mange genbrugsbutikker til et billigt og miljøvenligt genbrugsjulebord som dette i Nordenskov, der har kostet små 200 kroner alt efter, hvor mange vaser og lysestager man vælger at bruge.

Når man ser det hele lidt fra oven - et billigt på den fede måde julebord, der er dækket af de frivillige i Røde Kors genbrug i Nordenskov. Det meste på bordet koster mellem 2 og 25 kroner. Foto: Tatjana Johnsson
I Nordenskov Røde Kors genbrugsbutik har personalet valgt at bruge stofjuletræer som tallerkenpynt. Eller måske er det en alternativ stofserviet til anledningen? Foto: Tatjana Johnsson
Bordet er dækket med råhvid velourdug og skinnende materialer i form af sølv, guld og julegrønt. I stedet for blomster er der brugt blade i vaserne, der giver et stemningsfuldt udtryk på julebordet. Foto: Tatjana Johnsson
Et hav af glinsende bordpynt i vintermørket på julebordet i Nordenskovs genbrugsbutik. Foto: Tatjana Johnsson
Doris Hansen er fra Nordenskov og elsker at arbejde i Røde Kors genbrugsbutik, hvor opgaverne varierer. Foto: Tatjana Johnsson
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce