Annonce
Ugeavisen Ølgod

De glemte træsko

Julefortællingen om Ølgod er skrevet af den lokale Ølgod forfatter Hans Møller Kristensen. Dette er sidste afsnit.

Annonce

Endnu engang tog jeg med nisserne på en tidsrejse. Denne gang tilbage til året 1946.

Julemandens træsko var nemlig blevet meget slidte, og han huskede, at han havde glemt et par træsko i Ølgod by i det år.

Vi landede med et ordentligt bump på Møllepladsen ved siden af en masse landbrugsmaskiner. Det var december måned, og vi kunne se at det store juletræ var tændt i Nørregade. Der var flot pyntet op til jul i butikkerne. Vi gik op gennem Storegade. Børnene i gaden kiggede på nisserne.

- Se nisser, råbte de og pegede.

Knud Knuden kolonial stod der. Så kom brugsforeningen. Her stod en nisse og bukkede. Børnene stod og trykkede næserne flade mod ruden. På den anden side var der også en lille mand i vinduet, der stod od og bukkede. Købmand Østergaard stod der.

- Hvor var det julemanden havde glemt sine træsko, spurgte Pernille

-I garderoben på et hotel, svarede Nisseper

Hos Ølhandler Toft fik vi at vide, hvor mange hoteller, der var i Ølgod. På Afholdshotellet og Hotel Ølgod var de ikke.

- Så er der kun Ølgod Gammel Kro tilbage, sukkede Nisseper. Mathilde Meldgaard bød os velkommen. Hun serverede gløgg og æbleskiver for os.

- De smager dejligt, sagde Pernille.

- I to er klædt godt ud, sagde fru Meldgaard.

- Man skulle tro I var rigtige nisser ...

- Det er vi, sagde Pernille. Og så fortalte hun om julemanden og de træsko, der var blevet væk.

- Jeg må tænke mig om, sagde fru Meldgaard.

- Jeg tror, jeg har dem liggende. Nu græder den lille Bent, jeg må lige skifte ham. Kom Ove råbte hun.

- Gå lige op på loftet, der ligger et par træsko. Hent nu træskoene, medens jeg tager mig af din lillebror.

Lidt efter kom Ove med træskoene. Pernille gav et skrig fra sig af glæde.

- Nu bliver julemanden glad, udbrød hun.

Vi skyndte os så hen mod Møllepladsen. Der stod der et par drenge og kiggede på vores tidsmaskine.

- Den maskine har jeg ikke set før, sagde den ene. Vi skyndte os at hoppe ind i maskinen. De to drenge så meget forbavsede ud, da vi fløj.

- De flyver søreme, hørte jeg den ene sige. Snart var vi tilbage, og I kan tro julemanden blev glad, da vi kom med træskoene.

Nu har julemanden fået de fire ting, som han manglede for at kunne flyve ud til verdens børn juleaften. Næsehorns uld der holder ham varmt, hår der giver ham fart, flyvestøv til kanen og nye træsko.

Nu bliver det en rigtig glædelig jul!

Læs de foregående tre julefortællinger på www.ugeavisen-olgoed.dk

Ølgod 1946

Ølgod anno 1946 var en helt anderledes by. Der var kun lidt industri, og der lå mange landejendomme inde i byområdet. Der hvor Pagoden ligger, var der marker. Mellem Søndergade og det nuværende torv lå Møllepladsen med en smedje, hvor der blev skoet heste og lavet vognhjul.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ølgod

I krisetid fisker vi

Annonce