Annonce
Ugeavisen Ølgod

De kendte tegnene på demens og fik hurtigt hjælp til deres mor i Ølgod

Dorthe Eskildsen er meget glad for den hjælp, hendes demente mor får i Ølgod på Vinkelcentret. Privatfoto.
Annonce

Ølgod: Dorthe Eskildsen’s mor har demens, det fandt familien hurtigt ud af. Mormor led nemlig også af demens.

- Det er hårdt at miste sin mor stille og roligt, hun ved ikke længere, hvem jeg er, men hendes blik og smil siger mig, at hun kan se, jeg er en, hun kender, og det betyder rigtig meget for mig, at vi stadig har dét sammen, siger Dorthe Eskildsen.

Det begyndte så småt med sygdommen i 2014. I 2017 flyttede Dorthe Eskildsens mor fast ind på Vinkelvej, forinden havde hun været der 2-3 dage om ugen for at vænne sig til et nyt sted. Dorthe Eskildsen er meget imponeret over Demensenheden Vinkelvejcentret i Ølgod og de tilhørende demenskonsulenter.

- Vi talte meget med konsulenterne, inden min mor blev fast beboer, og vi har følt os hjertelig velkommen fra første besøg, her er trygt og godt at være, og mange fine aktiviteter. Min mor er blandt andet glad for gudstjenesterne for demente i Ølgod kirke, siger Dorthe Eskildsen.

- Det er hårdt at se sin mor, som hun var forsvinde lige så stille, men vi har fået fantastisk hjælp til hende i Ølgod

Dorthe Eskildsen - der synes systemet fungerer godt omkring demens i Ølgod

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce