Annonce
Ugeavisen Ølgod

De sidste brikker skal falde på plads

Stine Tryk har sammen med bestyrelsen bag Kvie Sø Efterskole sammensat de nye fag. Foto: Jon Tolstrup Jensen

Nye fag, renoveringer og en forstanderbolig er nogle af de ting, som stadig er under udarbejdelse på Kvie Sø Efterskole, men bestyrelsen mener, at processen er det helt rigtige sted.

Annonce

Kvie Sø: For at skabe en efterskole til unge med særlige behov, så kræves der en helt særlig tilgang. Blandt andet er det forventet, at der skal være omkring tre elever per lærer. Hvilket vil sige, at skolen skal have omkring 16-17 lærere ansat.

Men for at drive en efterskole, så skal skolen også have nogle linjefag, som vækker interesse. Til det formål har skolen kreeret fire linjer: Madkundskab og sundhed, landbrug, kunst og design samt medie og performance.

- Det har været vigtigt for os at lave undervisning, fordi vi ikke vil være et værksted. På den skole, som vi ønsker at lave, skal der være meget brug af hovedet, men også hænder, siger Stine Tryk, som er bestyrelsesmedlem hos Kvie Sø Efterskole, og tilføjer, at det har været vigtigt at skabe fag, som kan kobles sammen med den almindelige undervisning.

De mange nye fag skulle gerne være med til at forme eleverne til et liv, hvor de bliver mere selvstændige.

Kvie Sø Efterskole

Indtil december 2017 holdt døgninstitutionen Tippen til i bygningerne.

De var derfor ejet af Varde Kommune, som bestyrelsen for den nye efterskole lavede en købsaftale med i slutningen af juni i år.

Efterskolen bliver for elever i alderen 16 til 21 år. Det vil være elever, som andre efterskoler ikke rummer. Eksempelvis elever med Down syndrom, autisme og hjerneskader.

Annonce

Detaljerne mangler stadig

Men foruden krav til fag og almendannelse, så er der mange andre krav, som efterskolen skal efterleve.

- Vi har mange krav til indretningen. Vi har blandt andet valgt at være kørestolsvenlig, så der er en del renovering, som skal laves, siger Peter Fog, der er formand for bestyrelsen hos Kvie Sø Efterskole.

Det endelige beløb, som skal bruges på at renovere samt etablere en forstanderbolig, er ikke opgjort, men det forventes at blive et millionbeløb, som skolen skal søge om midler til.

Men der er ingen bekymring om de manglende midler endnu.

- Der er mulighed for at drive en efterskole med det elevtal og grundlag, som vi regner med. Men banker og lignende vil jo gerne se noget mere konkret, og det er, hvad vi har arbejdet hen imod, siger Peter Fog.

Den 12. september er der et informationsmøde omkring arbejdet med den nye efterskole.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce