Annonce
Ugeavisen Ølgod

Den nye sportsdille er kommet til Agerbæk: Jonas tog padel med hjem fra Lanzarote

Jesper Bertelsen og Torben Hjorth er ved at afprøve spillet, kort inden gæsterne til indvielsen kommer. Foto: Benny Baagø
Padel er en sportsgren, der vinder frem med stor hast i Danmark. Nu har Agerbæk fået en bane.
Annonce

Agerbæk: Siden februar har Jesper Bertelsen sammen med to andre arbejdet intensivt på at finde penge til og derefter få bygget en padelbane i Agerbæk. I sidste uge stod den færdig. Men hvor godt kender han egentlig spillet?

- Det er tredje eller fjerde gang, jeg prøver, siger han.

I bund og grund har han stolet på kammeraten, Jonas Pedersen, som han også spiller tennis med.

Jonas Pedersen er idemand til padelbanen i Agerbæk. Foto: Benny Baagø

Jonas Pedersen har prøvet at spille padel på Lanzarote. For omkring to år siden begyndte han at tale med kammerater om at lave en bane i Agerbæk. Efterhånden voksede spillet i Danmark, og på det seneste er der skudt baner op som paddehatte. I nogle byer er der endda nu private centre med adskillige padelbaner.

Og nu blev det altså Agerbæks tur.

Annonce

Squash og tennis

Padel bliver næsten altid beskrevet som en blanding af squash og tennis. I squash er en ketsjersport, hvor man skyder mod en mur. I tennis skyder man til hinanden over et net. I padel sker begge dele. Spillerne skyder til hinanden henover et net, men rundt om er der glas, og man kan - med nogle undtagelser i regelsættet - spille videre, hvis bolden rammer glasvæggen.

Padelbaner

  • I Varde er der én padel-bane, men inden 1. november er det meningen, at bane nummer to også er klar.
  • I Oksbøl er der også planer om en padel-bane ved Sportspark Blaavandshuk.

Denne onsdag aften er der indvielse. En meget lille en af slagsen uden mad og drikke, men med oceaner af sprit - sådan som meget foregår i disse coronatider. Cirka 25 er dukket op, og Jonas Pedersen fortæller om spillet og svarer på spørgsmål. Han lover også, at det hver onsdag aften mellem klokken 18 og 20 er mulig at få en introduktion til padel, hvis man lige kontakter padeludvalget først.

- Vi er ikke trænere. Vi er undervisere i reglerne, siger Jonas Pedersen for at understrege, at de også selv er nye i spillet.

Han fortæller blandt andet, at i padel er det lettere end i tennis at ramme bolden rigtigt, så den flyver i den retning, man ønsker.

Annonce

Otte spiller fast på banen

Padeludvalget består af Jonas Pedersen, Jesper Bertelsen og Torben Hjorth, der også er med i Agerbæk SF's ledergruppe. Der skal fire til et spil padel og ved introduktionen af spillet er købmand Brian Bjerregaard med. Han har finansieret banen sammen med en række fonde og Agerbæk SF.

Brian Bjerregaard har som lokal købmand sponsoreret det beløb, der manglede, for at Agerbæk kunne få en padelbane. Derfor var det ham, der klippede den røde snor. Foto: Benny Baagø

Indtil videre er der cirka otte hold, der har booket en fast ugentlig tid på banen i Agerbæk. Det er også muligt at leje banen i to timer.

Padeludvalget kender til, at flere fra Agerbæk-/Starup-området har kørt til Varde for at spille padel, så håbet er nu, at de vil spille spillet lokalt.

Jesper Bertelsen er med i det lille padeludvalg under Agerbæk SF. Foto: Benny Baagø

Det er planen, at der kommer en større indvielse af banen i marts eller april, hvis der er færre coronarestriktioner til den tid.


Det er tredje eller fjerde gang, jeg prøver.

Jesper Bertelsen har fået et spil til Agerbæk, som han endnu ikke kender så godt
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ølgod

Retroguld i Storegade

Ugeavisen Ølgod

35 års jubilæum

Annonce