Annonce
Ugeavisen Ølgod

Erfaren friskoleleder skal lede Ølgod Kristne Friskole

Ejnar Landkildehus er ny leder på Ølgod Kristne Friskole efter sommerferien. PR-foto
Ny skoleleder på Ølgod Kristne Friskole kommer fra Bylderup-Bov.
Annonce

Ølgod/Lindbjerg: Ejnar Landkildehus fra Bylderup-Bov er ansat som ny skoleleder på Ølgod Kristne Friskole, hvor han begynder efter sommerferien.

Han har i 15 år været friskoleleder, og før det var han i fire år skoleleder på Iringa skole i Tanzania, hvor han stod for undervisning af danske missionærer og andre udsendtes børn, lyder det i en mail.

Enkelte i bedsteforældrealderen vil måske huske navnet Landkildehus fra området. Og det var Ejnars far, som var ansat som lærer på Tarm Skole en gang.

Ejnar Landkildehus kommer med den vision, at eleverne lærer noget både fagligt, menneskeligt og om kristendom, og så ser han det som en vigtig opgave, at bestyrelse, ansatte og ledelsen står sammen om at lave en god skole for eleverne, så de trives og udvikles.

Ølgod Kristne Friskole har omkring 80 elever, og skolen har til og med 9. klasse. Ti lærere sørger for undervisningen gennem skoleforløbet.

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Annonce