Annonce
Ugeavisen Ølgod

Fædre mødes med barnevogne til babysnak og dækspark

En rask gåtur med barnevognene er en fast del af programmet, når der er fædretræf i Starup. PR Foto

En gruppe mænd fra Starup-Tofterup og omegn er begyndt at mødes omkring deres nyfødte.

Annonce

Starup-Tofterup: Maarten de Sain er initiativtager til en fædregruppe, der fornyelig mødtes for første gang en søndag formiddag. Her stod den på morgenkaffe i klubhuset i Starup Idrætsforening.

- Der var lidt pyller fra en barnevogn eller to ind imellem, men sådan vil det jo altid være med ti små børn i alderen 6 uger til 14 måneder, også selvom de ammende børn var godt fodret af ved deres mødre, inden vi mødtes, siger Marteen De Sain.

For flere af fædrene var det første gang, de var helt alene afsted med deres nyfødte. Taget i betragtning af, at halvdelen i gruppen er ammebørn, og der kun var en enkelt, der kom for sent på grund af en beskidt ble, så gik gruppens første møde rigtig godt.

- Vi begyndte med en kop kaffe og var derefter ude og gå en lang tur i halvanden time. Jeg havde arrangeret det med Brugsen således, at vi kunne holde et pølsestop, hvor vi fik serveret varme pølsehorn, øl og vand.

Deling af forældreorloven

De 'nyeste' tal på området viser, at 36 procent af de mænd, der blev far i 2014, og som samtidig var berettigede til at holde barselsorlov på dagpenge, holdt en del af den 32 ugers forældreorlov, som far og mor kan dele mellem sig efter eget valg. Den tilsvarende procent for kvinder var 99 procent Dette mønster har ikke afveget med mere end et enkelt procentpoint de seneste fem år.Kilde: Danmarks Statistik.

Fædre i rask trav, der hygges på fædretræf ud i det blå. PR foto
Annonce

Initiativtageren

Til daglig er Marteen De Sain selvstændig mekaniker i Starup Auto, han er 30 år og far til to børn, den ældste er to et halvt år gammel. Selv var Maarten De Sain fem år, da hans hollandske forældre flyttede til egnen, hvor de driver en gård.

- Vi spøger lidt med, at vi går til fædretræf, da det lyder mindre langhåret end i færdregruppe, og at vi sparker dæk, siger Marteen De Sain. Her refereres der naturligvis til barnevognsdæk.

Det er planen, at gruppen af fædre i Starup, mødes igen først i det nye år. Fædrene i gruppen er i alderen fra 25-31 år, og kommer fra henholdsvis Starup, Næsbjerg og Agerbæk.

Pølsestop med varme pølsehorn ved Brugsen i Starup, hvor der også er tid til en øl. PR foto
Annonce

Derfor fædretræf

Fagligt består gruppen af fædre af alt fra landmænd til ingeniører.

- Vi vil indtil videre ikke oprette en facebookside. Det er fint, at det er kammerater og venners venner, der er med. Vi kan også blive for mange, siger Maarten de Sain og fortsætter:

- Vi mødes først og fremmest for hyggens skyld, men det her er naturligvis stadig et tiltag i ligestillingens navn. Det er fint at få talt med nogle andre mænd om det at have små børn, og hvordan man griber tingene an, siger han.

Gruppen af fædre mødes til morgenkaffe i klubhuset i Starup. PR Foto.
Maarten de Sain er vild med biler og sin lille familie. Foto: Tatjana Schantz Johnsson
I Maarten de Sains autoværksted i Starup sysles der med alt andet end bleskift. Foto: Tatjana Schantz Johnsson.
Der er nok at se til for Maarten de Sain med egen virksomhed og to børn under 3 år derhjemme. Foto: Tatjana Schantz Johnsson
Forside: I Starup-Tofterup er der fædretræf med barnevogne.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ølgod

I krisetid fisker vi

Annonce