Annonce
Ugeavisen Ølgod

Forstander og skolemor og kærester

Hos forstander Lars og lærer Louise Lærkesen Holm fylder arbejdet meget på Kvie Sø Efterskole. De arbejder sammen og bor på deres arbejdsplads. Foto: Tatjana Johnsson
Lars og Louise lever og ånder for deres job på Kvie Sø Efterskole, hvor de på andet år har fuldt hus på skolen for elever med indlæringsvanskeligheder. Men der skal også være tid til hinanden.
Annonce

Ansager/Kvie Sø: Lærerparret Lars og Louise Lærkesen Holm tog det store spring for to år siden og flyttede fra Midtjylland til Ansager og Kvie Sø for at drive efterskole for udviklingshæmmede. Det har de stor succes med.

Louise Lærkesen Holm fungerer også som skolemor på Kvie Sø Efterskole.  Foto: Tatjana Johnsson

- Vi synes begge, det lød rigtig spændende at få lov til at være med til at starte sådan et projekt op. Lars har også en masse erfaring indenfor arbejdet med udviklingshæmmede og desuden som leder, siger Louise, der fungerer som lærer og skolemor på skolen.

- Det vil blandt andet sige, at jeg tager med eleverne til lægen, og har de brug for ekstra opmærksomhed og omsorg, så skal jeg nok være der, siger Louise, der elsker sit job.

- Vi tænder begge to på bløde værdier og på mennesker, siger Lars, ellers skal man ikke have job som vores, siger han.


Vi tænder begge to på bløde værdier og på mennesker. Ellers skal man ikke have job som vores.

Lars Lærkesen Holm


Parret har kendt hinanden i 21 år.

- Vi mødtes på restaurant Dokken på Samsø, hvor vi begge havde sommerferiejob som tjener, mens vi var under uddannelse. Jeg boede i en campingvogn med presenning som tag, så hun tog mig i hvert fald ikke for pengenes skylder, griner Lars.

At arbejde med mennesker betyder alt for Lars Lærkesen Holm. Det er hans metier. Foto: Tatjana Johnsson
Annonce

Svært at flytte en teenager

- Det har været sværest for vores nu 15-årige søn Tobias, der syntes, vi ødelagde hans liv, da han måtte sige farvel til vennerne i syvende klasse, lære helt nye venner at kende på skolen, og så lukkede det hele ned i marts på grund af corona, siger Louise, der er glad for, at han stortrives på efterskolen lige nu.

- Tobias gør det bare utrolig flot. Vi bor i en længe af skolen indtil videre, så vi har stort set intet privatliv. Vi har alle tre prøvet, at der pludselig kunne stå en elev i "huset", fordi de kunne se, der for eksempel var lys, siger Lars og tilføjer:

Der er mange kreative aktiviteter på Kvie Sø Efterskole. Foto: Tatjana Johnsson

- Tobias er faktisk blevet ansat til at hjælpe til på skolen med de unge, der er vilde med at være sammen med en på deres egen alder, det kan bare noget helt andet, siger Lars.

Annonce

Kærestetid

Der bliver talt meget arbejde hjemme hos Lars og Louise.

- Det siger sig selv, når vi bor og arbejder sammen og på samme sted, siger Louise.

- Det, der kan bekymre mig mest, er egentlig, om personalet agerer anderledes overfor Louise, fordi de ved, vi er et par, siger Lars.

Det er først nu efter det første år, at Lars og Louise er ved at finde fodfæste og kan tænke på lidt andet end skolen.

- Vi har fremover lovet hinanden, at der skal være plads til mere kærestetid, så vi ikke altid er på arbejde, selvom vi elsker det, siger Louise, der i sin fritid lige er begyndt til line dance i Ølgod.

- Det er ikke noget, jeg kommer til at optræde med lige foreløbig, siger hun med et grin.

Kirkekortet i Ansager er også blevet et tilflugtssted til hygge i fritiden for Louise, der er imponeret over, at der er 40 sangere med.

Louise og Lars Lærkesen Holm skal indimellem huske hinanden på, at livet faktisk er mere end arbejde på efterskolen ved Kvie Sø. Foto: Tatjana Johnsson

- Jeg spiller soft-tennis i hallen i Ansager, og så nyder jeg én mandag i måned at være frimurer, hvor jeg kan være sammen med andre i et fællesskab af mænd med vidt forskellige baggrunde. Det er virkelig afslapning for mig, siger Lars.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ølgod

Retroguld i Storegade

Ugeavisen Ølgod

35 års jubilæum

Annonce