Annonce
Ugeavisen Ølgod

Fra håndboldpige til danser og underviser

Fra håndboldspiller til dansepige. Det var Stine Uhds vej. Foto: Tatjana Johnsson

Dansen giver Stine Uhd fra Skovlund energi, glæde og lysten til at give den oplevelse videre til andre børn og unge

Annonce

Skovlund: Stine Uhd bor i Skovlund, er 19 år gammel, og har travlt, som studerende i 2. G på Varde Gymnasium, men dansen er blevet en integreret del af hverdagen, og sluger stort set al hendes fritid.

Hun er det sidste års tid blevet så henført i dansens magi, at hun gerne vil give disse øjeblikke videre til andre i form af danseundervisning for unge.

- Jeg blev fanget af dansen, fordi jeg elsker mulighederne dansen giver for at udvikle mig både på et personligt plan og sammen i et team, siger Stine Uhd og tilføjer:

- Dans giver god energi, og er min indgang til at koble fra i en travl hverdag, og glemme alt andet, siger hun.

For mig er det at danse lig med livsglæde og et fællesskab

Stine Uhd

Hip hop numre Stine aldrig bliver træt af at danse til:

Hip hop numre Stine aldrig bliver træt af at danse til:
- Nonstop - Drake
- Cherry Hill - Russ
- 1am - Meek Mill

Stine Uhd underviser fra marts i Blaavandhuk Sportscenter for Varde dansecentret DCT.

Selv i jeans kan Stine Uhd spjætte med benene mere end de fleste. Foto: Tatjana Johnsson
Annonce

Danseglæde

Danseglæden er kommet snigende ligeså stille efter i mange år at have været en håndboldpige, men den vej satte blandt andet en knæskade, en stopper for.

- Min instruktør Caroline Sander Jepsen på danseskolen Dance Company Twenty i Varde, har formået at videregive mig en danseglæde, som er helt unik, siger Stine Uhd og fortsætter:

- Den glæde og begejstring vil jeg give videre til mine kommende dansebørnehold i Oksbøl, hvor det skal være sjovt at danse uanset niveau og baggrund, siger hun.

Dansefilm, Stine elsker at se:

Dansefilm, Stine elsker at se:
- Step Up
- Grease
- Dirty Dancing

Der er helt styr på kroppens udtryk for danser Stine Uhd. Foto: Tatjana Johnsson
Annonce

Hip Hop

- Min store passion indenfor dans er hiphop. Jeg startede på et hiphop-hold, da danseskolen åbnede for halvandet år siden, og nu underviser jeg i nær fremtid børn i alderen 8-14 år i flere grene af hip hoppen blandt andet mini west, west coast og stilretningen pop commercial.

Mini West er "funky" trin og hiphop "moves", hvor målgruppen er dansere på 8-10 år. De skal blandt andet lære at stå på en scene samt et par koreografier. Pop commercial er for de 11-14 årige, en dansestilart inspireret af den nyeste kommercielle musik, som bliver hørt og set på videoer.

Energien springer ud af Stine Uhd fra Skovlund, der er bidt af en gal dansemus. Foto: Tatjana Johnsson
Annonce

Fællesskabet

Fællesskabet udenfor danseundervisningen er også vigtig.

- Det skal ikke være sådan, at man bare kommer og går efter en dansetime, det betyder meget for fællesskabet, at man hænger ud sammen, siger Stine Uhd og fortsætter:

- Det er vigtigt at danne relationer, for det giver et stærkt dansefællesskab, jeg kommer selv fra en landsby, hvor alle kender alle, og den der fællesskabsfølelse er rigtig vigtig - også på en danseskole, siger hun.

Stine Uhd er ikke i tvivl om at de kommende ungdomsår, byder på endnu mere dans på mange planer.

Det bliver alletiders at undervise i dans, siger Stine Uhd. Foto: Tatjana Johnsson
Pigen fra Skovlund med det røde hår og de blå øjne. Stine Uhd danser med glæde. Foto: Tatjana Johnsson
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce