Annonce
Ugeavisen Ølgod

Gårde er en af 16 syddanske småbyer: Byen får penge til at løfte fællesskabet

Kort over de 16 småbyer i Syddanmark, der har fået støtte fra Nordea-Fonden. Kort: Nordea-Fonden.
Annonce

Gårde: Gårde, Holbøl, Kollund og Sønderho er blandt de 16 småbyer i Region Syddanmark, som får del i de 31,8 mio. kroner, som Nordea-fonden i dag uddeler. Det oplyser Nordea-Fonden i en pressemeddelelse.

Mere end hver tredje af de 1300 små byer i Danmark har søgt puljen.

I Gårde er der blevet tildelt lidt over 132.000 kroner til projektet 'Styrkelse af det udendørs samvær i Gårde'. Pengene er søgt til udvidelse af en eksisterende terrasse inkl. overdækning, der skal fungere som udendørs samlingssted for lokalsamfundet.

Nordea-fonden vil med puljen inspirere de mindre lokalsamfunds drivkræfter og give plads til de ofte oversete potentialer, som kan samle byen og dens beboere.

- Vi ser puljen som et økonomisk rygstød til de lokale ildsjæle. Mange steder har man, foruden vores støtte, selv rejst midler via kommunen, lokale indsamlinger og andre fonde, siger direktør hos Nordea-Fonden Henrik Lehmann Andersen i  pressemeddelelsen.

Fakta om 'Her bor vi'-puljen

Puljen var oprindeligt på 60 mio. kr., men er med denne uddeling hævet til 67,9 mio. kr.

Uddelingen er delt i to runder, hvoraf denne er anden og sidste runde.

Der kunne søges fra 100.000 kr. til 1 million kr. per projekt. 

Bysamfund på mellem 200 og 5.000 indbyggere kunne søge støtte til initiativer, der styrker fællesskabet. 

Der er godt 1.300 mindre bysamfund i Danmark, og de bebos af ca. 1,2 mio. mennesker. 

Hovedstadsområdet eller andre storbyområder, herunder bydele, kan ikke modtage støtte.

For de, der ikke nåede at søge Her bor vi-puljen, er der stadig mulighed for at søge Nordea-fondens Lokalpulje.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ølgod

Garagen brænder!

Annonce