Annonce
Ugeavisen Ølgod

Gobelinkunst i Ølgod med noget på hjerte

Gobelinkunst er meget mere end vægtæpper på fine slotte og herregårde. I Ølgod kan man indtil slutningen af november i forbindelse med Kulturdagene i Ølgod opleve en udstilling med seks landskendte tekstilkunstnere i Ølgod Biliotek og Kulturhus. PR-Foto: Kåre Holst
Annonce

Ølgod: Hvis man tror, at gobeliner kun er vægtæpper og tapeter på fine slotte og herregårde, så tro om igen.

I forbindelse med Ølgod Kulturdage udstiller seks gobelinkunstnere i Ølgod Bibliotek og Kulturhus deres vidt forskellige værker på væggene. De har kaldt deres udstilling: "Det har vi på hjerte".

Ølgod Bibliotek og Kulturhus danner ramme for mange tiltag i Ølgod Kulturdage. Blandt andet en gobelinudstilling. Arkivfoto: Tatjana Johnsson

- Vi laver tekstilkunst, som her i denne udstilling med temaet gobeliner, som er unikke, tankevækkende, stiller spørgsmål og sparker fra sig, siger vævekunstner og kunsthistoriker Ulrikka Mokdad i en pressemeddelelse.

Materialerne er både traditionelle som for eksempel hør, uld, silke og bomuld, men der er også brugt "vilde" materialer, som farvede sisalfibre, der normalt optræder i brug til sække og kabelbindere også kaldet plastik-strips, der er flettet, vævet og knyttet til blandt andet japanske kimonoer.

Gobelinkunstnerne, der kan opleves i Ølgod er: Kit Kjærbye, Inge Bjer, Susanne Nielsen, Marianne Poulsen, Henryka Zaremba og Ulrikke Mokdad.

Udstillingen er kurateret og ophængt i samarbejde med Rigmor Bek-Pedersen, der er formand for Kulturdageforeningen i Ølgod. Udstillingen kan opleves indtil slutningen af november.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ølgod

Garagen brænder!

Annonce