Annonce
Ugeavisen Ølgod

Hans Vestager læser op fra Merete Pryds Helles bog "Nora"

Hans Vestager læser op af og fortæller om bogen "Nora". PR-foto
Annonce

Ølgod: Merete Pryds Helles bog, "Nora", er en gendigtning af Henrik Ibsens verdensberømte drama, "Et dukkehjem", fra 1879, for hvem er hun egentlig, hende Nora, og hvordan har hendes barndom og ungdom været?

Merete Pryds Helle tilføjer Noras forestillinger om sit liv og sit ægteskab og hendes drastiske beslutning om at forlade sin mand. Til forskel fra skuespillet, som foregår midt i ægteskabet, har Merete Pryds Helle udfoldet Noras liv fra ung videbegærlig pige, der fuld af kærlighed og håb om et lykkeligt ægteskab, ender i en fastlåst rolle på grund af tidens konventioner og mandens depressivitet.

Ved et højtlæsningsarrangement kan man få et indblik i de bristede livsdrømme, og hvordan Nora får den indsigt, der giver hende modet til at gå. Det sker, når Hans Vestager læser op og fortæller om bogen. Arrangementet finder sted på Ølgod Bibliotek torsdag 5. marts klokken 15-16.45 i Kulturhuset. Alle er velkomne, medbring selv kage.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce