Annonce
Ugeavisen Ølgod

HATS tryllebandt 600 publikummer i Klokkeren fra Notre Dame

Tenna Rude Duedahl fra Årre spiller teater i HATS, fordi der er en helt unik fællesskabsånd, hvor man honorerer de bløde værdier og tager sig af hinanden, siger hun. Foto: Tatjana Johnsson
Annonce

Årre/Helle: Helle Amatør Teater Samvirke opfører traditionen tro hvert år et novemberspil. I år blev den klassiske forestilling Klokkeren fra Notre Dame spillet over fire dage. Der var godt besøgt med henved 600 publikummer i Helle Hallen.

- Jeg har været med i HATS i over 25 år. Dog kun på lavt blus i perioderne, når jeg fik børn, siger 44-årige Tenna Rude Duedahl fra Årre, der til daglig er pædagog og i øvrigt er mor til tre.

- Vores novemberspil er foreningens største årlige satsning, men vi har også ungdomsspil i Agerbæk, hvor HATS normalt øver på skolen, siger hun.

Det er teaterfællesskabet på tværs af alder og det tætte sammenhold, der tryllebinder Tenna.

- Jeg kan også godt lide, at vi laver noget i en flok, hvor der er fokus på de bløde værdier, at vi fungerer sammen på scenen og derved lykkes. Det er virkelig team-ånd, hvor det ikke bare handler om at være bedst og vinde, som i mange andre fritidsinteresser, siger hun.

Hvad der spilles til næste år, vides endnu ikke, men HATS er på banen igen til november 2020.

Klokkeren fra Notre Dame tiltrak 600 publikummer i Helle Hallen denne weekend. PR-Foto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce