Annonce
Ugeavisen Ølgod

Jeppe fra Næsbjerg er skytte på højt plan i Tyskland

Til træning med sin nye luftriffel. En Walther Monotec, som Jeppe Dammark er glad for og for alvor er ved at teste for at blive rigtig gode venner med den. Foto: Martin Ravn
Han har skrevet under på at være tysker for ét år ad gangen. Han må gerne deltage i danske mesterskaber, men må bare ikke vinde dem.
Annonce

Næsbjerg: Den 25-årige Jeppe Dammark fra Næsbjerg står til dagligt for skud som pædagog på specialskolen i Tistrup, men i fritiden står den på den ægte vare som talentfuld skytte i Helle Skytteforening.

- Jeg er vildt passioneret omkring at skyde og har været det, siden min far introducerede sporten for mig og min søster, da jeg var bare otte år gammel, siger Jeppe Dammark og tilføjer:

- Jeg er et udpræget konkurrencemenneske, der vil og kan selv, og det med at skyde er bare så tilpas nørdet en sport, at der for evigt vil være plads til finjusteringer. Og det passer mig fint, så har jeg også kun har mig selv at klandre på en dårlig dag.

Jeg har skrevet under på at være tysker for ét år ad gangen, men må stadig gerne være med i danske mesterskaber. Dog må jeg ikke vinde dem.

Jeppe Dammark

Annonce

Drømme og afsavn

Jeppe Dammark er kommet langt med sin sport og har været talentskytte på BPI Centret og på juniorlandsholdet. Sporten har taget ham på rejser og til stævner i hele Europa, fra Sverige til Spanien og England.

- Lige nu skyder jeg i Bundesliga 2 i Tyskland, hvor vi er skytter fra forskellige klubber i Danmark, der får kørt langt sammen på de tyske motorveje i weekenderne. Jeg har faktisk skrevet under på at være tysker for ét år ad gangen, men må stadig gerne være med i danske mesterskaber, dog må jeg ikke vinde dem, siger Jeppe Dammark og slår en latter op.

Der er afsavn forbundet med at dyrke sport på eliteplan. Det har Jeppe Dammark erfaret gennem sin ungdom.

- Livet er fuldt af til- og fravalg, og de kan føles enormt tunge i teenageårene, hvor jeg stort set aldrig var i byen med vennerne, mens jeg gik på handelsskolen, siger Jeppe Dammark.

Alligevel faldt hans skydeniveau omkring de 18 år.

- Det bør være lysten, der driver værket. Derfor tror jeg heller ikke, at jeg er kommet helt til tops og med til OL og VM. Simpelthen fordi jeg har valgt, at der skal være tid til bare at være Jeppe, siger han alvorligt.

Annonce

Den bløde mand

Når nu Jeppe er så dygtig til at ramme plet, kunne man tro, at han er glad for andre ting at skyde til måls på.

- Der er ikke det mindste jæger gemt i mig, det er jeg alt for blød til, og jeg kan ikke engang sætte en orm på en krog, siger Jeppe Dammark smilende.

Om mandagen er Jeppe Dammark træner for et hold i Helle Skytteforening, og han har også været med til at arrangere en weekend i Helle Hallen for børn med særlige behov, der har brug for oplevelsen af et klubfællesskab.

Der er skytteforeninger flere steder i området:

- Og jeg tør godt at sige højt, at Helle er den skytteforening i vores område, hvor man går mest op i konkurrencer, siger Jeppe Dammark.

Skydedragten stivner Jeppe Dammarks krop, så han står helt stille og undgår at ryste. Foto: Martin Ravn
Jeppe Dammark i Helle Skytteforening i hallen, hvor han har været skytte, siden han var ni år gammel. Foto: Martin Ravn
Da Jeppe Dammark fyldte 25 år, var der kage til. Han fejrede sin fødselsdag til et internationalt stævne i Trehøje. Den danske landsholdsskytte Rikke Mæng havde bagt kagen. Privatfoto
Skytterne Sofie Nielsen og Jeppe Dammark til DM i 2018 som henholdsvis nummer to og tre i åben klasse. Privatfoto
Der er masser af venskab og sammenhold udover konkurrenceskydning i Jeppe Dammarks liv. Her til julefrokosten i Helle Hallen i skytteforeningen. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ølgod

Lone er med til at gøre Ølgod aktiv

Ugeavisen Varde

25 års jubilæum

Annonce