Annonce
Ugeavisen Ølgod

Jytte mediterer med sine elever på Nørholm Gods

Meditation er selvomsorg og hjælper med at få ro i sindet til at reflektere over livet og sætte nye mål, siger Jytte Iversen, der fremover underviser på Nørholm Gods. Privatfoto
Terapeut og meditationslærer Jytte Iversen er flyttet på landet. Fremover vil der blive mediteret inde som ude på Nørholm Gods.
Annonce

Sig/Tistrup:  Jytte Agnete Iversen har dagligt praktiseret meditation i mere end tyve år og har desuden arbejdet med selvudvikling, blandt andet som terapeut i sin virksomhed "Rum til Ro". Nu tilbyder hun som noget nyt meditation på Nørholm Gods.

Jytte Iversens firma hedder "Rum til ro", og det er netop noget at det vigtigste for Jytte at praktisere. - Ro og sjælefred og en tro på det positive i livet, det er vigtige elementer på en livsrejse, siger hun. Privatfoto

- Meditation giver ro og velvære og er afstressende, det er en gave til en selv at meditere, siger Jytte og tilføjer:

- Jeg er flyttet til Nørholm Gods mellem Sig og Tistrup, hvor jeg nu praktiserer meditation for nye som gamle elever. Omgivelserne her helt uden støj og larm i en smuk natur er helt perfekte, når vejret tillader, ellers er vi indenfor.

Med udsigt over grønne marker og enge og med en rislende Varde Å i baghaven på Nørholm Gods, har Jytte Iversen fundet sit helt eget paradis til at praktiserer meditation fremover. Privatfoto

Er vejret til det, mediteres der også udenfor.

- Det er ofte først i stilheden i en meditation, at de dybere tanker kommer frem. Mange oplever at se verden i billeder, når jeg taler dem stille og trygt ind i meditationen, og her kan den

Udendørs meditation, når vejret tillader det, i de smukkeste omgivelser ved Nørholm Gods, mens solen går ned og tusmørket sænker sig. Privatfoto

enkelte lære at mærke efter, hvad der virkelig har betydning, og hvad der skal fokuseres på i hendes eller hans liv, siger Jytte Agnete Iversen.


Det er ofte først i stilheden i en meditation, at de dybere tanker kommer frem. Mange oplever at se verden i billeder, når jeg taler dem stille og trygt ind i meditationen, og her kan den enkelte lære at mærke efter, hvad der virkelig har betydning, og hvad der skal fokuseres på i hans eller hendes liv.

Jytte Agnete Iversen


Annonce

Vigtigt med rum til ro

- Jeg arbejder i det daglige med at løfte og give andre mennesker gejst og glæde og ikke mindst med at give dem troen på, at det bedste er muligt, og det er det, man skal gå efter, siger Jytte og tilføjer:

- Derfor bruger jeg også meditation til at sikre ro og fred i min egen sindstilstand, det er vigtigt at være tro mod sig selv, og det man gerne vil stå for og give videre.

Nørholm Gods emmer af idyl og mange hundrede års historie, hvor Jytte Iversen fremover vil fokusere på sjælefred og ro ved hjælp af meditation, man kan tegne sig til et sæsonforløb, men Jytte tilbyder også en klippekortsordning og drop in klasser på godset. Privatfoto
Annonce

Husk at holde pauser i hverdagen

Udover meditationen er Jytte også god til at tage en dag ud af kalenderen og skabe et rum til sig selv.

- Kort fortalt fordi det er givende, og jeg får reflekteret og justeret og sat nye mål og ideer op, det er simpel selvomsorg for en som mig, der gerne vil give en sanseoplevelse, siger Jytte Agnete Iversen med et smittende smil.

Annonce

Naturen kalder

Jytte elsker at bruge naturen til sine sessioner.

Jytte Iversen med ryggen til sammen med veninden sangerinden Kirstine Bonde i et stille øjeblik på Nørholm Gods, hvor Jytte er jublende glad for at kunne undervise i meditation. Privatfoto

- Jeg samarbejder med mange skønne mennesker om steder, hvor vi kan dyrke meditation i smukke omgivelser. Både her på godset, som er et helt unikt område med mark og grønne enge og åen. Vi har også været ude og besøge Kirsten Falster-Hansens Kreative Haver i Janderup.

Man bliver bare glad og givende omgivet af skønhed, slutter hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ølgod

35 års jubilæum

Annonce