Annonce
Ugeavisen Ølgod

Karen gik forgæves til postkasse: Hvorfor kunne jeg ikke sende mit brev på en hverdag?

Karen Toksvig Larsen har fået belyst et problem med post omkring nytårstid. Arkivfoto: Martin Wilde
Der har været forviklinger omkring postkasse i Skovlund. Men uanset fyrværkerisikring så er der mulighed for at aflevere sine breve. Den mulighed er der nu gjort opmærksom på takket være Karen Toksvig Larsen, en trofast postkunde.
Annonce

Skovlund: Det var ikke helt nytår, men den anden hverdag i det nye år. Karen Toksvig Larsen, 71 år, og gårdejer fra Skovlund, skulle poste en konvolut med nogle lovpligtige oplysninger vedrørende bedriftens regnskab. Det var en temmelig tyk kuvert, og den kunne ikke komme i postkassen ved købmanden fredag den 3. januar.

- Det undrer mig, at man ikke kan sende sådan post den anden hverdag i det nye år, siger Karen Toksvig Larsen.

Det kan man nu også, oplyser PostNord:

- Vi aflåser naturligvis ikke vores røde postkasser, men i dagene omkring nytår minimerer vi på vanlig vis brevindkastet i postkasserne med en sikring for at passe på kundernes breve, så de ikke går op i røg på grund af nytårskrudt. Der kan fortsat komme breve i med en tykkelse på op til 1,4 cm, hvilket vi også informerer vores kunder om via skiltning direkte på postkassen.

- Det fremgår også, at tykkere breve kan sendes fra posthuset, eksempelvis fra Min Købmand i Skovlund, indtil postkassens brevindkast gøres til normal størrelse igen, hvilket er sket for postkassen i Skovlund, oplyser Jesper Ryegaard Rasmussen, som er distributionschef i Sydvestjylland hos PostNord.

Især til jul kan jeg godt lide at sende kuverter med julekort.

Karen Toksvig Larsen, gårdejer i Skovlund

Annonce

Jeg har ikke set skiltet

Men det endte med, at Karen Toksvig Larsen kørte til Ølgod og postede brevet den første mandag i det nye år.

- Det er fint, at postkasserne er fyrværkerisikret, siger Karen Toksvig Larsen.

Hun synes også, at det er fint, at man kan aflevere tykkere breve ved købmanden.

- Men det skilt har jeg ikke set. Jeg ved også, at der er andre, der ikke har, siger Karen.

De regnskabsoplysninger, som Karen Toksvig Larsen skulle sende ind, kan tastes ind via internet.

- Men det har jeg ikke fået oprettet, siger Karen, der derfor sender regnskabet med posten.

Karen bruger nettet meget - men hun er også tilhænger af postvæsenet.

- Især til jul kan jeg godt lide at sende kuverter med julekort, siger Karen Toksvig Larsen.

Postkassen ved købmanden i Skovlund. Man kan aflevere breve direkte i butikken, oplyser PostNord. Foto: Google Street View
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ølgod

I krisetid fisker vi

Annonce