Annonce
Ugeavisen Ølgod

Kunderne svigtede butikkerne under sognenedlukning: Tøjmand synes ikke, borgerne blev informeret godt nok

Henrik Jul advarer, at begrebet sogne-nedlukning altså ikke betyder en fuldstændig nedlukning. For eksempel var butikslivet intakt i den uge, Ølgod Sogn var nedlukket. Arkivfoto: Morten Nielsen
Hvordan informerer man om det nye begreb sogne-nedlukninger? Butiksejer påpeger et problem, der ramte ham personligt, da Ølgod Sogn var lukket ned.

Ølgod: Torsdag genåbnede Ølgod Sogn efter en uges nedlukning. I den forbindelse har Din Tøjmand Henrik ved butiksindehaver Henrik Jul en bøn til medierne:


Det gik godt efter genåbningen, lige indtil sognenedlukningen.

Henrik Jul, ejer af tøjbutik


Annonce

- Når man skriver om sogne-nedlukninger, kunne man så ikke også fokusere på de ting, der er åbne, siger Henrik Jul.

For lige så snart læserne af eksempelvis JydskeVestkysten var bekendt med, at sognet var lukket, så blev mange væk. Det selv om butikslivet ikke var berørt af nedlukningen. Både butikker, frisører og restauranter havde åbent, men kunderne må have fået opfattelsen, at  sogne-nedlukning også omfattede butikslivet.

Medierne fokuserede da også først og fremmest på de ting, der lukkede ned, og ikke på det, der forblev åbent.

- Der var ikke mange kunder, siger Henrik Jul om reaktionen på nedlukningen.

Mere nuanceret dækning

Sogne-nedlukninger omfatter først og fremmest børn, skoler og kulturtilbud - for eksempel biblioteket og idræt. Men butikslivet er altså ikke berørt, og Henrik Jul står frem med et ønske om, at medierne ved fremtidige sogne-nedlukninger pointerer, at der altså også er meget, der er åbent i et nedlukket sogn.

Ellers går det ud over butikslivet, der i forvejen har været meget påvirket af corona-restriktionerne.

- Det gik godt efter genåbningen, lige indtil sognenedlukningen, siger Henrik Jul, som vurderer, at det var hele Ølgods byliv, der var mærket af, at mange kunder ikke kendte nuancerne i begrebet sogne-nedlukning.

Henrik Jul håber, at der nu kommer fokus på, at Ølgod Sogn er åbent igen, også selv om butikslivet sådan set fungerede normalt under nedlukningen.

Så hvis nogle læsere skal til et nedlukket sogn i bededagsferien, så kan man altså godt handle i det lokale butiksliv og gå ud - som alle andre steder.

Henrik Jul har været indehaver af butikken Din Tøjmand Henrik i de seneste otte år. Han har arbejdet i butikken i 21 år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ølgod

Elever om efterskoleår med corona, nedlukning og aflysninger: - Demotiverende og ensom periode, men samtidig det bedste år nogensinde

Annonce