Tistrup/Strellev: Trine Rønning Nielsen, der er laborant og landmand og desuden sælger specialfoder til hunde, katte og heste giver gode råd til en roligere nytårsaften, når det gælder vores firbenede venner.
Hund:
Gå en lang tur, hvor hunden får lov at snuse alt det, den gerne vil. Eller træn for eksempel spor-arbejde med den. Hunden skal være træt i hovedet.
Trine Rønning Nielsen, giver gode råd til at berolige både hund og hest nytårsaftenGå en lang tur, hvor hunden får lov at snuse alt det den gerne vil, eller træn for eksempel sporarbejde med den. Hunden skal være træt i hovedet til nytårsaften.
Giv foder for eksempel på græsplænen, på gulvet eller med en aktivitetsbold. Igen gælder det om at hunden skal bruge sit hoved.
Skal hunden være alene hjemme nytårsaften, så giv den for eksempel et nyt kødben, så den koncentrerer sig om det. Tænd lys og eventuelt radio i det rum, hunden opholder sig i. Selvfølgelig ikke på et program, der sender direkte fra rådhuspladsen klokken 24.
Er du hjemme ved hunden så opfør dig, som du plejer. Lad være at "ynke" hunden når den bliver forskrækket over larmen, det bekræfter den blot i, at der er noget galt.
Hest:
Har du mulighed for det så tag dem ind fra fold, inden larmen går i gang.
Sørg for masser af grovfoder, så hesten er beskæftiget.
Lad lyset være tændt i stalden, det dæmper lysglimtene. Og tænd eventuelt radioen. Selvfølgelig på samme program som hundens.
Til både hund og hest fås desuden forskellige beroligende produkter. Både på recept og i håndkøb, hvis alt andet ikke hjælper, slutter Trine Rønning Nielsen.