Annonce
Ugeavisen Ølgod

Musik og hestekræfter gav genlyd i Ølgods bymidte

Peter Haahr i sin egen Ferrari fra år 1980. Bilen har netop fået lavet motorreparationer for 200.000 kr. Privatfoto: Lea Stenfeldt Elmvang
Annonce

Ølgod: Langt over 1000 hestekræfter var fredag 30. august samlet i Ølgods bymidte.

Både Vespa Klub Vestjylland, racerkører Oliver Hedegaard og flere private bilentusiaster med Ferrari og Porche var nemlig mødt op med deres køretøjer.

Den 10-årige racerkører Oliver Hedegaard viste sin gokart frem og fortalte, at han op til DM har trænet hårdt. Både på banen men også fysisk træning. Oliver laver 100 armbøjninger og 100 mavebøjninger om dagen, når han træner op til et løb. Søren Salling fra Vespa Klub Vestjylland kom også forbi med sin Vespa fra år 1964, som fik mange beundrende blikke. Vespaen har en tophastighed 76 kilometer i timen.

Gina Michaells, tidligere X-factor-deltager, gav koncert med Melodi Grand Prix-vinder Rasmussen.

Sæsonens sidste gratis koncert i byen bliver fredag den 27. september, hvor koncerten som noget nyt bliver slået sammen med årets bazar på Torvet. Koncerten bliver med countrysanger Tamra Rosanes.

10-årige racerkører Oliver Hedegaard kom også forbi med sin gokart, som netop har deltaget i DM i Roskilde, hvor han kom på en 15. plads. Privatfoto: Lea Stenfeldt Elmvang
Efter koncerten var der lige tid til et par selfies. Privatfoto: Lea Stenfeldt Elmvang
Søren Salling fra Vespa Klub Vestjylland, fik sin Vespa af sin kone i 50-års fødselsdagsgave. Privatfoto: Lea Stenfeldt Elmvang
Publikum satte pris på at få et nærmere kik på de hurtige biler. Privatfoto: Lea Stenfeldt Elmvang
Mange var mødt op for at lytte til musik og kigge på køretøjer i Ølgod. Privatfoto: Lea Stenfeldt Elmvang
Peer Fløjstrup Tanggaard, formand for Vespa Klub Vestjylland fortæller med et smil på læben, at man kalder bagskærmene på Vespaen for baller. Privatfoto: Lea Stenfeldt Elmvang
De nysgerrige fremmødte bil- og motorinteresserede fik svar på deres mange spørgsmål. Privatfoto: Lea Stenfeldt Elmvang
Martin Jensen fra Fri Bikeshop udstillede også sin Nissan skyline R32 GTR fra år 1990, med i alt 700 hestekræfter og en tophastighed på 310 km/t. Martin hentede den i England i marts måned. Privatfoto: Lea Stenfeldt Elmvang
Gina Michaells og Rasmussen sang duet på scenen. Privatfoto: Lea Stenfeldt Elmvang
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce