Annonce
Ugeavisen Ølgod

Næsbjerg-byggegrunde bliver udskudt

Preben Friis-Hauge (V) tør ikke stole på Energinets løfter om nedtagning af master ved Næsbjerg. Trods ny lokalplan bliver der derfor ikke byggemodnet nye grunde, så længe højspændingsmasterne står der.
Annonce

Næsbjerg: Armene kom i vejret, da Energinet i efteråret 2019 meldte ud, at 150 kilovolt højspændingsledningen fra Lykkegård til Karlsgårde ikke - som tidligere meldt ud - skulle erstattes af et kabel. Den fjernes helt. En højspændingsledning som i et årti har forhindret en udvikling i Næsbjerg. Ved at den tages ned og ikke skal erstattes, så er det muligt allerede i år at byggemodne noget af det område, som Varde Kommune har købt til byggegrunde. Men det kommer ikke til at ske, hvis det står til plan- og teknikformand Preben Friis-Hauge (V) i Varde Kommune.

- Jeg stoler ikke på Energinet. Jeg vil have lov til at være bekymret. Jeg vil ikke være med til at sælge grunde, hvis masterne ikke er taget ned, siger Preben Friis-Hauge.

Varde Kommune er ellers gået i gang med at lave en lokalplan for det 11 hektar nye boligområde. Men så længe masterne står der, så vil han ikke stå med den risiko, at Energinet alligevel ikke tager dem ned. Og derved går der let tre-fire år, inden Varde Kommune byggemodner området.

En udmelding som chokerer Finn Ladegaard, der er formand for Næsbjergs Sogns Borgerforening.

- Det kan vi simpelthen ikke vente på til 2023. Det skal vi have gjort noget ved, siger Finn Ladegaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ølgod

I krisetid fisker vi

Annonce