Annonce
Ugeavisen Ølgod

Nye bedemænd vil gerne skubbe til begravelser og vise andre muligheder

Den Ferrari-røde kiste, som Heick og Larsen har stående i udstillingsvinduet i deres nyåbnede filial i Ølgod, er et godt blikfang. Det utraditionelle farvevalg, når det gælder kister, er også en indikation af, at der er mere spræl i de to herrer og deres virksomhed, end titlen bedemænd måske antyder. Foto: Tatjana Johnsson
De elsker deres fag, som, de synes, trænger til at blive revolutioneret. Døden er en del af livet, og den er ikke farlig at tale om. En begravelse må gerne være festlig på en højtidelig måde, synes de.
Annonce

Ølgod: Jørgen Heick og Jørn Larsen er selvstændige bedemænd med nyåbnet filial i Ølgod på hovedgaden.

- Vi har lært hinanden at kende via faget og har været selvstændige sammen i lige knap et år i vores nye firma, siger Jørn Larsen.

Før det var han Falckmand og ambulancefører i 18 år, inden han skiftede til at være bedemand.


Mange tror, at det at være bedemand er for dødbidere, og at vi beskæftiger os mest i det daglige med afdøde. Det er langt fra sandheden. Vi har faktisk mest med levende mennesker at gøre, der har brug for hjælp og overblik i en ofte for mange svær situation.

Jørgen Heick, bedemand


Der er fuld fart på bedemændene Jørn og Jørgen, der snart kan fejre et års juilæum som selvstændige i firmaet Bedemand Heick og Larsen. Nu åbner de en filial i Ølgod. Foto: Tatjana Johnsson

- Mange tror, at det at være bedemand er for dødbidere, og at vi beskæftiger os mest i det daglige med afdøde, det gør vi altså langtfra. Vi har faktisk mest med levende mennesker at gøre, der har brug for hjælp og overblik i en ofte for mange svær situation, siger Jørgen Heick, der er læreruddannet og musiker i sin fritid.

Annonce

Bedemænd på julemesse

Jørgen og Jørn er ikke bange for at tale om døden og begravelser:

- For os er det et job, som alt andet. Vi kommer gerne ud til folk og samtaler, men folk kommer også mere og mere til os på vores butikslokationer, hvor vi får en kop kaffe og får talt tingene igennem, siger Jørn Larsen og tilføjer:

- Vi vil gerne udbrede kendskabet til begravelser og revolutionere lidt i forhold til, hvordan en begravelse kan foregå. Derfor har vi blandt andet været på julemesse i Grindsted, hvor vores brochure tip en 12'er, om hvordan og hvorledes med en begravelse, var et stort hit.

Bedemand Heick og Larsen - den lille forskel

  • Heick og Larsen har fuld forståelse for, at folk shopper rundt i dag i forhold til priser på begravelser.
  • Eksterne ydelser som blomster, gravsten og mindesamling tager Heick og Larsen ikke noget for, men formidler med glæde kontakten, hvis der er brug for det.
  • Heick og Larsen vil gerne med al tydelighed vise gennemsigtighed i forhold til, hvad en begravelse reelt koster.

- Vi udbreder også kendskabet til begravelser og vores fag, når vi, på opfordring fra præster, kigger forbi og fortæller kommende konfirmander om diverse. Der er ikke noget, man ikke kan tale om, siger Jørgen Heick.

Annonce

Kulturarv og begravelsesceremonier

Jørn og Jørgen mener, det er fuldt forståeligt, at folk i dag får hentet tilbud hjem - også når det gælder begravelser.

- Desværre har mange ikke overskud til det i momentet, og mange afdøde får ikke lige skrevet ned, hvad der skal ske, når de ikke er her mere. Det kan man jo altid lige gøre i morgen, det kender man selv, siger Jørn Larsen.

Jørgen Heick viser en ny urne frem udført i miljøvenlig bambus. Mere end halvdelen af Jørn Larsens og Jørgens Heicks afdøde vil kremeres. Foto: Tatjana Johnsson

- Mange ved heller ikke, at man kan bestemme det meste selv. I sidste uge begravede vi en i blomster fra haven lagt inde i kisten, og vi har også haft en familie, der har skrevet en sidste hilsen til afdøde inde under kistelåget, og ceremonier ved søer med afdødes egen playliste, som baggrundsmusik. Valget er dit, og det er frit, siger Jørgen Heick og tilføjer:

- Vi tænker også på miljøet i både ulakerede trækister og med for eksempel bambusurner, siger Jørgen Heick.

Annonce

De to bedemænd tager ikke jobbet med hjem

- Vi tager ikke jobbet med hjem. Hvis vi gjorde det, så var vi ikke i det rette fag, siger Jørgen Heick.

- Selv når det handler om døden, oplever vi mange rørende øjeblikke. Forleden vinkede en ældre herre til vognen med ordene: Farvel min skat, vi ses snart, siger Jørn Larsen.

Lokale kunstnere må gerne ganske gratis dekorere væggene i Jørn og jørgens nye bedemandsforretning i Ølgod. Foto: Tatjana Johnsson
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ølgod

Garagen brænder!

Annonce