Annonce
Ugeavisen Ølgod

Nystartet fodplejer: Det handler også om omsorg

Mari-Ann Buhl Nielsen foran sin nye fodklinik i Storegade. - Mit logo er egentlig kommet til verden, da jeg fyldte 60 år, hvor nogle veninder havde skabt disse glade fødder til en lejlighedssang. Dem kunne jeg slet ikke stå for, siger hun. Foto: Tatjana Johnsson
Efter 33 år på HTH i Ølgod er 62-årige Mari-Ann sprunget ud som fodplejer i Ølgod.
Annonce

Ølgod: I 33 år har Mari-Ann Buhl Nielsen været af finde på Nobia i Ølgod. Men nu er det slut, for Mari-Ann er sprunget ud som selvstændig fodplejer med sin klinik, Glade Fødder, på Storegade i Ølgod.

- Jeg har taget tilløb flere gange til et karriereskift som selvstændig, siger Mari-Ann Buhl Nielsen, der tog sin uddannelse allerede for 14 år siden i 2005 og 2006 ved siden af sit fuldtidsjob og sagde sit job op i marts midt i en coronatid.

- Faktisk tog jeg også i 2009 hypnose-uddannelsen, som jeg måske også gør brug af her i klinikken på et tidspunkt, siger Mari-Ann Buhl Nielsen og tilføjer:

- For rigtig mange mennesker har fundet ud af, at de for eksempel kan komme af med både angst og dårlige vaner, som rygning, ved brug af hypnose, siger hun.

Det emmer af hygge og ro i Mari-Ann Buhl Nielsens nyindrettede lokaler i klinikken Glade Fødder i Ølgod. Foto: Tatjana Johnsson
Annonce

Struktur og planlægning betaler sig

I sit job på Nobia sad Mari-Ann Buhl Nielsen med administrative opgaver, der krævede både et stort overblik, struktur og planlægning.

- Det er alt sammen evner, som jeg gør stort brug af nu som selvstændig med klinikken, hvor jeg både behandler fødder på adressen, men også kører ud til private og til plejecentre, siger Mari-Ann Buhl Nielsen, der nyder, i en alder af 62 år, at kunne planlægge sine arbejdstider selv.

Der er travlt hos nystartede fodplejer Mari-Ann Buhl Nielsen i Ølgod. Folk sætter pris på at have glade og velplejede fødder. Foto: Tatjana Johnsson
Annonce

Omsorg og velvære følges ad

For Mari-Ann Buhl Nielsen er det dejligt at gå på job hver dag, hvor en del af jobbet også taler til hendes omsorgsfulde side.

- At behandle fødderne godt er virkelig velvære i tilværelsen.


At behandle fødderne godt er virkelig velvære i tilværelsen.

Mari-Ann Buhl Nielsen


- Jeg fjerner meget hård hud på fødderne og tager mig af smertefulde, nedgroede negle, sliber og klipper negle samt masserer folks fødder, siger hun og tilføjer:

- Rigtig mange kan have svært ved at nå ned til deres fødder efter en operation, og i det hele taget er det godt med fodmassage for blodomløbet.

Annonce

Nysgerrighed om navnet

Mari-Ann Buhl Nielsen er i øvrigt ikke i familie med borgmester Erik Buhl Nielsen i Varde Kommune eller af amerikansk afstamning på grund af stavemåden på sit fornavn.

- Jeg er såmænd opkaldt efter nogle lækre kiks, som min mor altid havde på hylden, fortæller den langtfra tørre, men glade foddame, Mari-Ann, med et smittende smil.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce