Annonce
Ugeavisen Ølgod

Oplev vandreforestillingen Baldersbæks stemmer i efteråret 2021

Den 28.-29. august samt den 11.-12. september kan du under åben himmel opleve vandreforestillingen Baldersbæks stemmer i Baldersbæk plantage. Kristian Grumme har samlet et hold af spillere bestående af Sonja Oppenhagen, Preben Kristensen, Charlotte Fich, Lotte Andersen, Malene Beltoft Olsen og Anja Owe. PR-foto

Hovborg: Den 28.-29. august samt den 11.-12. september kan du under åben himmel opleve vandreforestillingen Baldersbæks stemmer i Baldersbæk plantage i Hovborg. Stedets unikke historie er omdrejningspunktet for seks fortællinger, der fremføres forskellige steder i lystanlægget af kendte skuespillere. Det oplyser arrangørerne i en pressemeddelelse.

Kristian Grumme har samlet et hold af spillere bestående af Sonja Oppenhagen, Preben Kristensen, Charlotte Fich, Lotte Andersen, Malene Beltoft Olsen og Anja Owe. Han glæder sig til at spille sammen med de garvede spillere.

- Det er jo helt fantastisk, at det har kunnet lade sig gøre at samle nogle af Danmarks bedste skuespillere til projektet. Vi oplevede en overvældende interesse og opbakning til projektet i efteråret. Derfor har det været spændende at kunne videreudvikle på konceptet, siger Kristian Grumme og fortsætter:

Annonce

- Jeg er selv opvokset tæt på Baldersbæk og har ofte leget i anlægget som barn, men det er først som voksen, at jeg er blevet bevidst om, hvilken historie Baldersbæk rummer – en historie jeg har lyst til at formidle videre.

Corona-situationen i efteråret 2020 bevirkede, at man skulle tænke teater på en helt ny måde.

Sammen med den Reumertvindende dramatiker Simone Isabel Nørgaard afprøvede Kristian Grumme derfor formatet Baldersbæks stemmer – en vandreforestillinghvor teateret blev hevet ud af de indendørs, stationære scener og i stedet spillet under åben himmel, hvor publikum vandrede i små grupper og oplevede fortællinger, der blev fremført forskellige steder.

Forestillingen er muliggjort med økonomisk støtte fra Vejen, Billund og Varde Kommune samt Spar Nord Fonden, Ole Kirk’s Fond og Statens Kunstfond.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce