Annonce
Ugeavisen Ølgod

Overvældende interesse for nye kurser i kristendom i Ansager

Sognepræst Trine Taylor fortæller, at der er stor efterspørgsel på kristendomskurser i Ansager, Skovlund og Stenderup-Krogager.

Et nyt kursus i kristendom i Ansager, Skovlund og Stenderup-Krogager er blevet så stor en succes, at det er nødvendigt at dele kurset i to.

Der er en overvældende stor interesse blandt borgerne i Ansager, Skovlund og i Stenderup-Krogager for at blive klogere på Gud, tro og de andre aspekter om det kristne budskab. Så stor er interessen blandt den voksne del af befolkningen, at et nyt kristendomskursus, som præsterne Karl Lund og Trine Taylor har oprettet, har fået så mange tilmeldte, at det har været nødvendigt at oprette to hold.

– Vi har fået omkring 50 tilmeldte, så vi måtte dele holdet op i to. Et eftermiddagskursus og et aftenhold, fortæller sognepræst Trine Taylor:
– Det er et tegn på, at det er noget, der har manglet. Vi underviser i viden om kristendommen og kirken – som hvem er Gud – og vi har fået nogle rigtig gode samtaler om hvad biblen siger og det at leve i et kristent fællesskab, siger Trine Taylor. Hun fortæller, at Karl Lund havde tænkt over det i nogen tid.

– Da jeg blev ansat, spurgte han, om vi skulle gøre det. Jeg sagde ja, for det er også noget, jeg gerne vil, siger Trine Taylor.

Kurserne kører i løbet af dette forår, og undervisningen foregår en gang hver måned, dels i Skovlund, dels i Stenderup-Krogager og dels i sognegården i Ansager. Det er gratis at deltage, og der er kaffe og kage.

De to præster har planlagt nye kristendomskurser til efteråret og til næste forår.

Annonce
Ugeavisen Ølgod

Veteranknallertklubben Stemplerne kører på nostalgi og hygge

Annonce
Ugeavisen Ølgod

Butiksbombe i dansk landsby: Fåborg får en ny døgnåben containerkøbmand

Annonce
Ugeavisen Ølgod

Seks fætre spiller på samme håndboldhold

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Ildsjæl fra Starup fylder 60

Ugeavisen Varde

Orkesterklasse optræder med lokale big bands

Ugeavisen Ølgod

84-årige Olav blev træt af et bestemt syn i ældreboligerne: Nu har han lavet en opfindelse, der er gratis og pynter

Ugeavisen Varde

LAR i Nordenskov er også by-design

Ugeavisen Ølgod

Kunstner udsmykker Kirkehuset i Ølgod

Ugeavisen Ølgod

Når der går sport i kunsten

Annonce