Annonce
Ugeavisen Ølgod

Populære pæle: Tyveknægte render med QR-pæle ved Horne

Pælen med QR-koden til Abrahams Dam, der er blevet fjernet af tyveknægte. Foto: Steen Tue Bjerborg
Der er bud efter sognearkivets pæle med QR-koder til attraktioner omkring Horne. Flere pæle er blevet fjernet, så nu har man valgt at støbe en pæl fast ned i jorden.

Horne: Da sognearkivet i Horne for nogle år siden besluttede at sætte pæle op med QR-koder ved 10 seværdigheder i Horne Sogn, var det for at folk skulle kunne få øje på pælene og bruge QR-koderne. Men den måde, som det nu er sket flere steder i området, var ikke ligefrem intentionen.

- Knap havde vi placeret pælen med QR-koden med oplysninger om Abrahams Dam ved Gl. Landevej, inden den var væk. Og også to tavler for Drivvejen er forsvundet, fortæller arkivleder i Horne Sognearkiv, Bente Jakobsen.

Har støbt pæl fast

Pælene med QR-koderne har siden været som sunket i jorden. Sognearkivet har derfor måttet fremstille nye pæle med QR-koder til attraktionerne. Og nu er der så blevet sat en ny pæl op i jorden ved Abrahams Dam, og det på en måde, så den ikke er skulle være så nem at løbe væk med.


Knap havde vi placeret pælen med QR-koden med oplysninger om Abrahams Dam ved Gl. Landevej, inden den var væk.

Bente Jakobsen


- Dammens ejer, Erik Thomsen, har sørget for, at den er blevet støbt fast i jorden på en måde, så den ikke er sådan lige at fjerne igen, forklarer Bente Jakobsen.

Nu er pælen ved Abrahams Dam blevet støbt fast i jorden. Og den stod der stadig, da vi var forbi. Foto: Steen Tue Bjerborg

Guider til 10 seværdigheder

Horne Sognearkiv fik idéen til QR-omtalen af flere af sognets mest specielle seværdigheder for nogle år siden.

I Horne Hallens foyer blev der hængt et kort op, hvor 10 seværdigheder er markeret med QR-koder. Her kan man scanne sig til seværdighederne og deres beliggenhed på mobiltelefonen.

Efterfølgende gik man i gang med at placere pæle med QR-kode, der omtaler seværdigheden, ude ved hver enkelt seværdighed. Det arbejde er nu næsten gennemført. Og det er altså i forbindelse med det, at de opsatte pæle ved Abrahams Dam og Drivvejen er blevet fjernet.

- Men kan jo ikke bruge QR-koderne til så meget. Så det må være fordi, at pælene er solide og kan bruges til andre ting og i hvert fald som optændingsbrænde, at der er nogle, der ikke har kunnet holde fingrene væk, konstaterer Bente Jakobsen med lettere hovedrysten.

Ud over omtalen med QR-koderne har Horne Sognearkiv planer om at arrangere guidede ture i bil eller på cykel til seværdighederne. Det og seværdighederne kan man læse mere om på hornesognearkiv.dk

Horne Sognearkiv har sat pælene med QR-koder op ved 10 seværdigheder i Horne Sogn. Her stenen ved Kræ' Banks Hyw. Foto: Steen Tue Bjerborg

Fakt

Horne Sognearkiv har lavet QR-koder med omtale af 10 seværdigheder i Horne Sogn.

Seværdighederne er placeret med QR-koder på et kort i Horne Hallens foyer og på pæle ved seværdighederne.

Planen er, at Horne Sognearkiv vil lave guidede ture i bil eller på cykel til seværdighederne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce