Annonce
Ugeavisen Ølgod

Preben Friis-Hauge skal slå et slag for havmiljøet

Preben Friis-Hauge er nu næstformand for Kommunernes Internationale Miljøorganisation. PR-foto
Annonce

Varde: Preben Friis-Hauge (V), formand for Udvalget for Plan og Teknik i Varde Kommune, er valgt som ny næstformand i Kommunernes Internationale Miljøorganisation, KIMO, for perioden 2020-2022. Han var før formand. Som ny formand er Karsten Filsø (F) fra Holstebro valgt.

KIMO er en international organisation, der repræsenterer kystkommuner, og arbejder for at skabe et renere hav og kystmiljø. Mere end 1000 tons affald skyller op i gennemsnit på danske strande hvert år. Det er en belastning af naturen og havmiljøet og en økonomisk byrde for kystkommunerne.

Sidste år lancerede KIMO Danmark "Kystlotteriet" i Esbjerg, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt og Varde Kommune, hvor man ved at samle affald på kysten kan vinde præmier. Deltagerne samlede over fem tons affald fra kysterne i perioden fra oktober til november 2019.

Kystlotteriet fortsætter i år i flere kommuner og med flere stationer, som indeholder lodder og sække til opsamling af affald.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ølgod

I krisetid fisker vi

Annonce