Annonce
Ugeavisen Ølgod

Ragnar er parat til kæmpeindsats for motionscenter: Han og 17 anpartshavere har reddet virksomhed i lille samfund

Ragnar Johannesen kan lide fitness i Trim, og nu er han gået meget langt for at redde centret. PR-foto
Han er selvstændig, men flytter noget af tiden kontoret til receptionen i fitnesscenter for at bevare det. Borgere har nu skudt penge i folkeligt anpartsselskab.

Tistrup: Til daglig er Ragnar Johannesen på 55 år selvstændig. Han arbejder som konsulent inden for IT, men nu rykker han kontoret til motionscentret Trim Tistrup noget af tiden. Så kan han både passe arbejdet og receptionen i fitnesscentret, der nu i ti år har trodset trenden og været drevet privat i en by med knap 1500 indbyggere.

For Ragnar Johannesen er sammen med 18 andre borgere gået sammen i et anpartsselskab, som holdt stiftende generalforsamling mandag. Der blev givet tilsagn om udstedelse af 17 anparter. Der skydes i alt 250.000 kroner ind i selskabet fra salg af anparter. Den billigste anpart koster 2000 kroner, og det offentliggøres ikke, hvad de dyreste anparter koster.

Der er 18 personer bag anpartsselskabet, men to personer - et ægtepar - er gået sammen om én anpart.

Annonce

Der er desuden givet tilsagn om, at borgere vil udlåne 50.000 kroner. Der skal nemlig 300.000 kroner til, for at det folkelige anpartsselskab kan overtage Trim Tistrup, der ellers var dømt til lukning.

Dermed fortsætter Trim Tistrup, selv om lukningen var bebudet ved udgangen af august. Det var Heidi Vestergaard Hansen, der for ti år siden grundlagde Trim Tistrup, og hun har forsøgt at sælge. Hun ville under alle omstændigheder stoppe med udgangen af august - salg eller ej.

Bestyrelse er valgt

I august iværksatte medlemmerne en redningsaktion, og det lykkedes altså med stiftelsen af anpartsselskabet.

Her bliver Ragnar Johannesen frivillig direktør, det vil sige ulønnet. Søren Lose bliver formand. Desuden er Dorte Berwald, Winnie Pallesen og Kasper Larsen med i bestyrelsen for anpartsselskabet, der ikke har som formål at give udbytte til anpartshaverne. Selskabet er alene grundlagt for at videreføre motionscentret.

Ragnar Johannesen, Søren Lose, Dorte Berwald, Winnie Pallesen og Kasper Larsen udgør bestyrelsen i det nystiftede anpartsselskab. PR-foto

Det er lidt som den gamle andelstanke i landsbyerne, pointerer Ragnar Johannesen, der altså er parat til at yde en ekstraordinær indsats.

Annonce

Den svære løsning

Det var lettere at købe et medlemskab i et andet motionscenter, og i andre mindre byer er det typisk de lokale idrætsforeninger, der etablerer motionscentre. Ragnar Johannesen har fravalgt den nemme løsning:

- Jeg er kommet i Trim Tistrup i alle ti år, siger Ragnar Johannesen, der pointerer, at hyggen her er uforlignelig. Desuden er motionscentret en lokal aktivitet, som det er værd at bevare, mener Ragnar og de øvrige bag anpartsselskabet.

Men hverdagen melder sig. Nu skal frivilligt arbejde sikre fortsat drift. Der mangler medlemmer her efter nedlukningerne. De har gjort et indhug i antallet af indendørs motionister.

- Der var 60 på det første møde, der var interesserede i at redde Trim. På det grundlag vurderer jeg, at vi kan skaffe frivillig arbejdskraft, siger Ragnar Johannesen.

Det nye selskab overtager fitnesscentret, så der ikke bliver ændringer i maskinpark og andre faciliteter. Nogle maskiner købes, og i andre tilfælde overtages leasingaftaler.

Heidi Vestergaard Hansen er fortsat ejer af bygningerne. Det folkelige anpartsselskab lejer sig ind.

Her ses de fleste af anpartshaverne på den stiftende generalforsamling. PR-foto

Papirer sendes ind

Det nye selskab kommer til at hedde Trim Tistrup ApS

Onsdag sendes papirerne til Selskabsstyrelsen.

Det pointeres, at det stadig er muligt at støtte anpartsselskabet, efter det er stiftet.

Der var 60 på det første møde, der var interesserede i at redde Trim. På det grundlag vurderer jeg, at vi kan skaffe frivillig arbejdskraft.

Ragnar Johannesen, frivillig direktør i Trim Tistrup ApS
Annonce
Annonce
Ugeavisen Ølgod

Danmarks måske største vejfest i Tistrup

Annonce
Annonce
Ugeavisen Varde

Plejecentre skal være fremtidens attraktive arbejdsplads

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Vi sejler ikke rundt i de brede spørgsmål

Ugeavisen Varde

Gør det, der virker for biodiversiteten

Ugeavisen Varde

Giv forældre 12 måneder med tilskud til at passe eget barn

Ugeavisen Ølgod

Nyt blod til Nordenskov Elite Volley: - I år snupper vi mesterskabet

Ugeavisen Ølgod

Monas Køkken er klar: - Så er der håndmadder til alle

Ugeavisen Ølgod

25.9: Troubadour underholder til to koncerter

Ugeavisen Ølgod

29.9: Thyge Nielsen fortæller om et liv med politik

Ugeavisen Ølgod

23.9: Hans Vestager er vært med fortællinger og højtlæsning

Ugeavisen Ølgod

28. september: Fyraftenskoncert i Skovlund Kirke

Ugeavisen Ølgod

Vild omvæltning: Der er så mange, der vil holde fest, at Dorte fra forsamlingshuset ikke kan sige ja til alle

Ugeavisen Varde

Hjælp Bente med at gennemføre en ekstrem udfordring: Du kan være med til at gøre en forskel for at hun kommer i mål

Ugeavisen Ølgod

Kendt fastfood-firma må flytte efter naboklager: Kok siger farvel til den by, hvor navnet ellers blev slået fast

Ugeavisen Varde

Genstart fællesskabet - i lokalsamfundene

Ugeavisen Ølgod

I Tistrup spiller de om DM i kroket: - Men vores baner er ikke gode nok

Ugeavisen Ølgod

19.9: Så er der kig til kalvene i stalden

Ugeavisen Varde

18.9: Tambours Have holder lysfest

Ugeavisen Varde

Trods færre hænder klappede Karlsgårde Dag som altid

Ugeavisen Varde

Boligmangel til de unge under 30 år - Varde Kommune vågn op

Ugeavisen Varde

Nytænkning i skolen - sådan

Ugeavisen Varde

Det døve spektakel

Ugeavisen Ølgod

Hun er den afdæmpede del af kendt madfirma: Maja på 30 år købte halvdelen af den virksomhed, hun er udlært i

Annonce